Flere skud affyret mod spillehal i Høje Gladsaxe

Der er affyret to-tre skud mod en spillehal i Høje Gladsaxe. En mindre gul bil kørte efterfølgende fra stedet.

For anden aften i træk måtte Københavns Vestegns Politi tirsdag aften rykke ud til en skudepisode.

- Vi får en anmeldelse om, at der er blevet affyret to-tre skud ved Høje Gladsaxe Centret, fortæller vagtchef Henrik Andreasen til Ritzau.

Da politiet når frem, viser det sig, at der er skudt mod en spillehal i centret.

- Der er nogle huller i ruden og mellem to af glaslagene finder vi et projektil. Der er formentlig tale om et ni mm projektil, siger vagtchefen.

Efter skyderiet kørte en mindre gul bil - muligvis en Suzuki - ad Gladsaxevej i retning mod København.

- Vi vil naturligvis meget gerne høre fra folk, som måtte have set noget i forbindelse med skyderiet, herunder oplysninger om bilen, siger Henrik Andreasen.

Mandag aften blev der affyret fire til seks skud i Værebroparken i Bagsværd. Heller ikke her blev nogen ramt af skuddene, der blev affyret fra en lille mørk bil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik