Flere skud affyret mod hus i Taastrup

Tirsdag aften blev der affyret flere skud mod en bolig i Taastrup, husets mandlige beboer var hjemme, da skyderiet fandt sted.

Tirsdag aften kl. 21.51 ringede en 38-årig mand til politiet for at anmelde flere skud mod sin bolig.

To biler kom kørende, og der blev affyret 6 til 7 skud fra en af bilerne mod mandens hus, der ligger på Rugænget i et industrikvarter i Taastrup.

 - Det er et område, som vi er meget opmærksomme på, derfor er vi også hurtigt derude, siger vagtchef ved Vestegnens Politi Jørgen Jensen til TV 2 Lorry.

Manden, hvis hus der blev skudt mod, blev ikke ramt af skuddene fra bilen.

 - Han så, at de kom kørende, og at de begyndte at skyde, men han var ikke selv i skudlinjen, da det skete, fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi Jørgen Jensen til TV 2 Lorry.

Skyderiet resulterede i flere skudhuller i et vindue, men ingen personer blev ramt.

Klik her for flere billeder fra LocalEyes

Vestegnens Politi har ikke anholdt nogen i relation til skyderiet endnu, men de har en idé, hvem det kan være.

- Det drejer sig om nogle interne stridigheder, manden, hvis hus der er skudt på, har fortalt os, at han tidligere er blevet truet. Derfor er det jo oplagt at kigge i den retning, siger Jørgen Jensen.

Politiet understreger, at skyderiet ikke skulle relatere sig til bandemiljøet. Man vil nu gå i gang med efterforskningen både de tekniske undersøgelser og et mere præcist motiv:

 - Vi skal selvfølgelig kigge nærmere på de generelle forhold, der ligger til grund for det her, siger vagtchefen. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik