Flere sigtet for Facebook-trusler mod Zenia Stampe

Politiet sigter flere personer for trusler fremsat mod folketingspolitikeren Zenia Stampe.

På Facebook må gælde reglen: 'Tænk, før du taster.'

For det er ikke helt omkostningsfrit at ytre sig på det sociale medie.

Mindst to personer er blevet sigtet for at komme med trusler på Facebook mod Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Det fremgår af en opdatering, som politikeren har skrevet på sin Facebook-profil.

Ifølge Zenia Stampe var det en af hendes Facebook-venner, der anmeldte truslerne, som blev fremsat i gruppen 'Det nationale Danmark.'

 - Der var en, der havde skrevet, at jeg skulle aflives, og en anden, der med et pistol-ikon viste, at jeg skulle skydes, skriver Zenia Stampe på Facebook.

Hun blev ringet op af en betjent, som fortalte hende, at politiet havde identificeret personerne bag truslerne, at de var blevet afhørt og altså nu sigtet i sagen. Det er så op til anklagemyndigheden, om der på et tidspunkt skal rejses tiltale mod dem.

Den radikale politiker skriver, at hun er rørt over, at en Facebook-ven har anmeldt truslerne, uden at fortælle hende om det, og at politiet nu har rejst sigtelse mod personerne bag truslerne.

 - Tak til politiet!, skriver hun blandt andet og fortsætter:

 - Jeg troede efterhånden ikke, at der var andet at gøre end at udvikle hård hud. For de her trusler er jo efterhånden hverdag for mig og mange andre - og de konkrete trusler hører jo ikke engang til de værste.

Da hun nu har oplevet, at det nytter at melde trusler til politiet, vil hun fremover gøre det, hvis hun igen skulle blive udsat for noget lignende.

Du kan læse hele Zenia Stampes opdatering om forløbet her:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik