Flere nydanske kvinder under kniven

Kvinder af anden etnisk herkomst lægger sig stadig oftere på briksen hos danske plastikkirurger.

En rundringning, som
metroXpress har foretaget til nogle af Danmarks største udbydere
af plastikkirurgi, viser, at der over hele landet er sket et
skred i antallet af kvinder med blandt andet mellemøstlig
baggrund, der får rettet op på selv den mest private del af
anatomien.

»Der er flere kvinder af anden etnisk baggrund, som
blandt andet har fået lavet nye bryster,« siger speciallæge
Jesper Nygart fra Nygart Privathospital, som er en af de største
udbydere af plastikkirurgi i Danmark til metroXpress.

Ud over de
brystforstørrende operationer er det ifølge Jesper Nygart især
opstramninger af kønsdelene, der er popu­lære hos de nye
patienter. Også vest for Storebælt mærker plastikkirurgerne
udviklingen.

»Der er bredt set flere kvinder, som får lavet den
slags kosmetiske operationer, og blandt dem er der også flere
nydanskere. Mit indtryk er, at de er kommet godt med på vognen,«
siger speciallæge i plastikkirurgi Christian Bang, der er
partner hos Grymer Privathospital i Århus.

Speciallæge i
gynækologi og sexolog på Hvidovre Hospital Amneh Hawwa kender
tendensen. Ifølge hende har kvindelige nydanskere fået en mere
vestlig opfattelse af kroppen og sexlivet.»De gør det af samme
grund som gammeldanskere, nemlig for at se smukkere ud. Men de
gør det nok også i højere grad for deres mand eller fremtidige
mand,« siger Amneh Hawwa til metroXpress.

Gruppen af kvindelige
nydanskere, som lægger sig under kniven, deler sig nemlig i to.
De gifte, som får lavet vaginale operationer, og de unge
kvinder, som får lavet bryster.»De gifte har fået børn, og det
gør måske, at skeden er blevet slap. Derfor får de opereret
skeden strammere.

De unge kvinder har i stedet mere fokus på
brysterne, fordi de ikke har de gifte kvinders problemer,« siger
Amneh Hawwa


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik