Eksperter, kommuner og organisationer har udarbejdet et forslag om at gøre det mindre bøvlet at etablere 30 km/t-zoner.
Transportministeren ser positivt på forslaget og vil drøfte det med justitsministeren.
Med de nuværende regler skal kommunerne lave bump for hver 75 meter - eller andre fartdæmpende foranstaltninger, hvis de vil etablere 30 km/t-zoner.
Det er ifølge Københavns og Frederiksberg kommuner en af de væsentligste hindringer for flere zoner med 30 km/t.