Flere kvinder føder flere børn i København

En ny befolkningsprognose fra Københavns Kommune viser, at indbyggertallet bliver ved med at vokse.

I 2017 forventer Københavns Kommune, at der kommer 10.000 flere indbyggere i byen. Det viser en ny prognose. 

En af de primære årsager til, at der kommer flere københavnere er, at der bliver født flere børn i byen. Det skriver Berlingske.

I 2016 fødtes 10.091 børn i  København, og det er en stigning på 500 fra året før.  

I 2015 lå antallet af børn per fødedygtige kvinde på 1,54, mens tallet i 2016 var steget til 1,63.  Med undtagelse af i 2010 har det tal ikke været højere siden 1988. 

Overborgmester Frank Jensen er glad for udviklingen. 

- For mig er det fantastisk, at byen vokser, og at københavnerne får flere børn. Det ser jeg som et udtryk for, at byen er en dejlig by at leve i og få børn i, siger overborgmesteren til Berlingske.

Det er især kvinder med etnisk dansk oprindelse, der får flere børn. Hos kvinder med dansk baggrund er fertiliteten steget fra 1,563 i 2014 til 1,710 i 2016. 

Derimod er fertiliteten hos indvandrerkvinder med ikke vestlig baggrund faldet fra 1,829 i 2014 til 1,660 i 2016.

En anden årsag til det stigende befolkningstal i København er, at der kommer mange tilflyttere fra udlandet - primært USA, Italien og Tyskland. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik