Flere krænkelser anmeldt: Voldtægt i kolonihavehus tæt ved festival

Politiet har modtaget endnu en anmeldelse om voldtægt i forbindelse med årets Roskilde Festival.

Natten til mandag blev en 24-årig kvinde voldtaget.

Efter hun tlsyneladende fik et blackout vågnede hun ved, at en mand påtvang hende oralsex. Politiet har fundet den mistænkte gerningsmand, og begge parter skal afhøres onsdag.

Natten til onsdag har Midt- og Vestsjællands Politi endnu engang modtaget en anmeldelse om voldtægt. Denne gang foregik det ikke på selve festivalen, men i et nærliggende kolonihavehus i foreningen H/F Roars Gave.

En 26-årig kvinde havde været på festival, men var taget hjem i sit kolonihavehus for at sove. Da hun vågnede, havde hun mindre skader i underlivet, og hun mistænkte derfor, at hun i kolonihavehuset var blevet voldtaget af en ukendt person. 

Hun ønskede dog ikke nærmere undersøgelser ved Center for Voldtægtsofre. Politiet kunne derfor ikke foretage yderligere efterforskning i sagen på nuværende tidspunkt.

Politiet er til stede på festivalen.
Politiet er til stede på festivalen.
Foto: Torben Christensen - Ritzau Scanpix

Flere krænkelser

Derudover har en 27-årig kvinde anmeldt et forsøg på voldtægt natten til onsdag.

Hun var blevet dårlig og havde lagt sig ind under en pavillon i en fremmed lejr.

Da hun vågnede, lå en mand mellem hendes ben, og hendes bukser var trukket ned. Hun fik sig vristet fri af manden, som flygtede fra stedet.

Hun havde aldrig set ham før og kunne kun beskrive ham som etnisk dansker. Hun blev undersøgt ved Center for Voldtægtsofre med henblik på at sikre spor. 

Trukket ind i telt og befamlet

Klokken 02.20 anmeldte en 18-årig pige fra Jyllinge en episode i campingområde L. Her snakkede hun med to fremmede mænd, da de pludselig trak hende ind i teltet og befamlede hende på bryster og i skridtet.

Hun slap fri og anmeldte sagen. Politiet forsøger nu at finde de to mistænkte mænd.

Sidste år blev der anmeldt seks voldtægter på Roskilde Festival. Kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi mener, at det seneste års fokus på seksuelle overgreb gør noget ved antallet af anmeldelser: 

- Der er flere medier, der har fokuseret på denne type sager og ofrenes oplevelser. Det kan smitte af på antallet af anmeldelser, fordi man er mere bevist om det. Så hellere anmelde én gang for meget. Så finder vi i politiet sammen med ofret ud af, hvordan episoden skal karakteriseres, siger han til TV 2 Lorry.

Hoppede på politibil - og andre ulovligheder på Roskilde Festival

Der er også foregået andre ulovligheder på Roskilde Festival. Her er et udvalg: 
  • Hoppede på taget af politibil: En 19-årig mand fra Norge kravlede op på en politibil klokken 01.30 natten til onsdag. Da han blev opdaget, stak han af, men politiet fik fat på ham, og han blev anholdt. Han er i dag blevet løsladt og har fået et såkaldt "advarselsarmbånd" - han har altså fået erstattet sit armbånd med et andet, som ryger endegyldigt, hvis han igen lavet noget ulovligt.
  • Falsk sikkerhedsmedarbejder: Den 17-årige var blevet opsøgt af en ukendt mand, der foregav at være en af festivalens sikkerhedsfolk. Manden ville visitere den 17-årige, der opdagede, at manden ved visitationen ”plantede” en pose med noget hvidt pulver. Derefter forsvandt han og tog posen med sig, da den 17-årige gjorde ham opmærksom på det. Den mistænkelige mand blev beskrevet som: Mand, afrikansk af udseende/mulat, dansktalende, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, iført mørk sweatshirt og lange bukser.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik