Nu kan du få medbestemmelse: Flere kommuner indfører borgerforslag

I Hvidovre kan borgerne nu fremsætte deres forslag til kommunalbestyrelsen. Også i Gladsaxe forsøger man sig med en lignende ordning.

Tidligere på året åbnede Folketinget op for, at borgerforslag kan komme til drøftelse i folketingssalen, og nu begynder flere kommuner at følge op med lignende praksis.

I Hvidovre Kommune bliver det nu muligt som borger at få sendt et forslag til behandling i kommunalbestyrelsen - hvis der kan findes støtte fra 500 andre medborgere, der også synes, idéen er god.

quote Vi ved, at mange af vores borgere har meget på hjerte, og hvis det enkelte forslag har en vis folkelig opbakning, så vil vi i kommunalbestyrelsen behandle det og drøfte, om det skal vedtages.

Helle Adelborg, Borgmester, Hvidovre, Soc.dem.

Alle borgere i Hvidovre Kommune med et Nem-ID kan oprette borgerforslag og afgive deres støtte til et forslag på kommunens hjemmeside www.hvidovre.dk.

- I Hvidovre Kommune vil vi gerne lytte til vores borgere, og her passer den nye model for borgerforslag rigtig godt ind, siger kommunens socialdemokratiske borgmester, Helle Adelborg.

Det forventes, at det fra 1. december vil være muligt at oprette borgerforslag via hvidovre.dk

-  Vi ved, at mange af vores borgere har meget på hjerte, og hvis det enkelte forslag har en vis folkelig opbakning, så vil vi i kommunalbestyrelsen behandle det og drøfte, om det skal vedtages. Jeg er spændt på at se, hvilke gode forslag vores borgere kommer med, siger borgmester Helle Adelborg.

I disse kommuner har man indført borgerforslag:

  • Halsnæs - der skal 750 borgere til, før sagen drøftes i byrådet.
  • Rødovre -  der skal 1.305 borgere til, før sagen drøftes i byrådet
  • Albertslund- der skal 672 borgere til, før sagen drøftes i byrådet
  • Hillerød - der skal 750 borgere til, før sagen drøftes i byrådet
  • Allerød - der skal 40 borgere til, før sagen drøftes i byrådet
  • Gladsaxe - som to-årigt forsøg - der skal 600 borgere til, før sagen drøftes i byrådet
  • Hvidovre - begynder først til december. Der skal 500 borgere til, før sagen drøftes i byrådet.

Flere kommuner indfører borgerforslag

Også i Gladsaxe har man besluttet sig at indføre noget lignende, men her er der dog kun tale om et to-årigt forsøg med borgerforslag.

quote Pengene kunne bruges på mere borgernære ting, og derfor er vi imod. Enhver borger kan henvende sig til byrådsmedlemmerne og fortælle om deres forslag og gode idéer

Pia Skou, Byrådsmedlem, Gladsaxe, Venstre

-  Som borger i Gladsaxe skal man kunne blive hørt og få indflydelse på sit lokalområde. Mange borgere har meget på hjerte, og derfor skal afstanden mellem borgere og politikere være kort, og det kan denne nye løsning være med til at sikre, siger viceborgmester Serdal Benli fra SF.

I Gladsaxe skal borgerforslagssystemet i første omgang håndteres manuelt af forvaltningen. Når forsøget har været i gang i noget tid, vil kommunen vurdere, om arbejdsbyrden med at håndtere forslag og stemmer er så stor, at en digital løsning er bedre.

I indstillingen fra forvaltningen kan man dog læse, at de allerede nu regner med, at en digital løsning bliver nødvendig. Men hos Venstre mener man, at ordningen er for dyr og peger på, at det vil koste 200.000 kroner det første år og 120.000 kroner de følgende år.

- Pengene kunne bruges på mere borgernære ting, og derfor er vi imod. Enhver borger kan henvende sig til byrådsmedlemmerne og fortælle om deres forslag og gode idéer, siger Vesntres byrådsmedlem Pia Skou og uddyber:

- Det kræver kun én borger at fange ét byrådsmedlems opmærksomhed på en god sag, siger Pia Skou, der var én af de otte byrådsmedlemmer, der stemte i mod. 17 stemte for. 

Hvis et borgerforslag i Gladsaxe får 600 støtter, bliver det sendt direkte på byrådsdagsordenen, uden at forvaltningen behandler det. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik