Flere kirkegårde oplever hærværk

Væltede kors, knækkede gravsten, graffiti og stjålne fredsduer. Det er blot nogle af de ting, omkring 45 danske kirkegårde var udsat for i 2007. Det viser en optælling, som Kristeligt Dagblad har foretaget ud fra årets medieomtaler af hærværk og gravskændinger på landets kirkegårde.

Antallet af
ramte kirkegårde er steget i forhold til tidligere år, når man
sammenligner med en redegørelse om gravskændinger i perioden
2001-2005, som Kirkeministeriet foretog for to år siden. Den
viser, at gennemsnitligt 29 kirkegårde oplevede gravskændinger
årligt.

Det tal er imidlertid steget i 2007 til omkring 45
kirkegårde. Leder af Bispebjerg Kirkegård i København, Tom
Olsen, er overrasket over det høje antal.- Det er voldsomt, at
det er gået ud over så mange kirkegårde, siger Tom Olsen, der
selv har oplevet groft hærværk mod sin kirkegård.Der findes
cirka 1800 kirkegårde i hele landet.

På de omkring 45 udsatte kirkegårde blev cirka 365 gravsten
skændet sidste år. Det er rundt regnet én ødelagt eller raseret
gravsten om dagen. På Aalborg Universitet forsker Michael Hviid
Jacobsen i danskernes forhold til døden, og han har en klar
holdning til hærværket:- Én gravskænding er én for meget.

Det er
et ubehageligt og urimeligt højt tal, uanset om der er tale om
et fald eller en stigning i forhold til tidligere år. Det er da
noget, der får alarmklokkerne til at ringe i forhold til det her
fænomen, siger han.Selvom der er tradition for åbne kirkegårde i
Danmark, har løsningen på hærværket for flere kirkegårde været
lukning om natten, vagter eller videoovervågning. På Bispebjerg
Kirkegård har man valgt at gøre alle tre ting, som en konsekvens
af gravskændinger mod hele 166 gravsten på en enkelt nat i
2005.

- Vi har følt os nødsaget til disse ting, men jeg er
ærgerlig og forbandet over, at kirkegården ikke kan få lov til
at stå åben, siger Tom Olsen.Men at sætte hængelås på
kirkegården har negativer konsekvenser, mener Michael Hviid
Jacobsen.- Disse tiltag er altødelæggende for den intitmitet,
som er nødvendig på en kirkegård.

Det skal være et "åbent sted",
så man ikke kun kan sørge mellem klokken 14 og 16. Vi må blive
bedre til at opdrage vores børn på en måde, så de forstår, at en
kirkegård er et helligt sted i vores samfund, siger han. I
perioden 2001-2004 blev der ifølge Kirkeministeriet i gennemsnit
udøvet hærværk mod 327 gravsten hvert år. Det tal steg
imidlertid i 2005, hvor hele 817 gravsten ikke fik lov til at
være i fred.

Det høje tal hang sammen med nogle få enkeltstående
episoder på enkelte kirkegårde, hvor næsten et par hundrede
gravsten blev ødelagt eller væltet på en gang. Kirkeministeriet
har ikke optalt gravskændinger for 2007 og har heller ikke
planer om det, oplyser Kirkeministeriets informationskonsulent,
Jørgen Engmark. Politiet fører ikke en særlig statistik over
gravskændinger og har ingen officielle tal over hærværket mod
kirkegårde i 2007.