Flere ildspåsættelser i København natten til torsdag

Igen i nat har der været flere brande forskellige steder i København.

Natten til onsdag blev biler sat i brand flere steder i København.

Her satte ukendte gerningsmænd angiveligt ild til i alt seks biler, som er udbrændt, mens der var følgeskader på en enkelt bil.

Det bekræftede vagtchefen ved Københavns Politi, som samtidig understregede, at alle ildspåsættelserne skete indenfor en time. 

Natten til torsdag har der igen været brand i de københavnske gader.

Denne gang har politiet været særligt til stede på Struenseegade på Nørrebro, hvor to biler stod i flammer.

Kort tid efter var der forsøg på ildpåsættelse på Vermundsgade, der også ligger på Nørrebro. 

Tidligere onsdag aften blev der også skubbet en brændende container ud på Jagtvej.
Tidligere onsdag aften blev der også skubbet en brændende container ud på Jagtvej.
Foto: Emil Enemark Sørensen - TV 2 Lorry
Brandvæsnet måtte også slukke bilbrand på Strueensegade.
Brandvæsnet måtte også slukke bilbrand på Strueensegade.
Foto: Presse-fotos.dk
Brandvæsnet måtte også slukke bilbrand på Strueensegade.
Brandvæsnet måtte også slukke bilbrand på Strueensegade.
Foto: Presse-fotos.dk

- Det skete lige omkring midnat. Først har vi haft ild i to biler på Struenseegade, og umiddelbart efter et forsøg på Vermundsgade, siger Michael Andersen, der er vagtchef hos Københavns Politi.

På Vermundsgade var der forsøgt at blive tændt ild til en vejtromle, som stod parkeret langs kantstenen. Forsøget var mislykket. 

Ifølge Michael Andersen har politiet været tilstede ved begge hændelser i nat. Samtidig har en tredje brand fundet sted ikke langt derfra på Borgmestervangen, der ligger i Mjølnerparken.

Her opstod der ild i byggematerialer på adressen.

Hvorvidt der er en sammenhæng mellem gårsdagens nat-brande i København og nattens tre brande, ønsker vagtchefen ikke at udtale sig om.

- Det har jeg ingen kommentarer til, lyder meldingen. 

En historie der gentager sig

I 2016 var der massive problemer med bilafbrændinger i hovedstaden. 

Morgen efter morgen måtte danskerne vågne til nyheden om, at biler var antændt. 

I september 2016 kunne TV 2 Lorry berette, at i alt 158 biler var brændt på 96 forskellige steder. Blandt andet i Taastrup, Husum, Brøndby, Kokkedal, Frederiksberg, Rødovre, Nørrebro og på Amager. 

Bilafbrændingerne fortsætter dog stadig med jævne mellemrum. 

Tre biler brændte den 3. august i år på Nørrebro. Her anholdt politiet en 20-årig mand fra Hvidovre kort efter. 

Den 26. juni stod hele 13 biler i flammer i Ishøj. 

 

Her ses vejtromlen, som ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte i brand.
Her ses vejtromlen, som ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte i brand.
Foto: Presse-fotos.dk
Brandvæsnet måtte også slukke bilbrand på Strueensegade.
Brandvæsnet måtte også slukke bilbrand på Strueensegade.
Foto: Presse-fotos.dk
Her ses Hovedstadens Beredskab på Borgmestervangen ved Mjølnerparken.
Her ses Hovedstadens Beredskab på Borgmestervangen ved Mjølnerparken.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik