Andelen af husstande med adgang til bil vokser.
I hovedstadsområdet er det særligt i Egedal og Lejre, turen på fire hjul for mange er en del af hverdagen.
Den største stigning siden 2007 er i hovedstadsområdet sket i Herlev og Hvidovre, hvor henholdsvis 3,3 og 2,9 procent flere husstande har fået adgang til bil.
Det viser en ny Momentum-analyse, der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
I 2007 havde 58,8 procent af husstandene i Danmark adgang til en bil. I 2015 var det tal steget til 60,3 procent.
De største stigninger er sket i land- og yderkommunerne, og det kan især forklares med, at behovet for at have en bil er større i landområderne end i byerne.
Det mener Mogens Fosgerau, professor på Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Hvis man bor i hovedstadsområdet eller de andre store byer, så er afstandene typisk kortere, og cyklen er relevant for mange flere ture end på landet. I store byer har man også et fintmasket kollektivt trafiknet, som man ikke har på landet. Samtidig er det dyrt og besværligt at parkere bilen i byen, så den bliver mindre attraktiv, siger Mogens Fosgerau til Momentum.
Helt i bund på listen over alle landets kommuner placerer Frederiksberg og København sig.
I København har bare 28,8 procent af husstandene adgang til bil, mens det samme gælder 36,4 procent af husstandene på Frederiksberg.
Det er en stigning på henholdsvis 0,3 procent i København og en tilbagegang på 0,4 procent på Frederiksberg.
Og der er en god forklaring på, at borgerne i de store byer er mindre tilbøjelige til at drøne rundt på fire hjul, end husstandene længere ude på landet er det, lyder vurderingen fra Mogens Fosgerau:
- Hvis man bor i hovedstadsområdet eller de andre store byer, så er afstandene typisk kortere, og cyklen er relevant for mange flere ture end på landet. I store byer har man også et fintmasket kollektivt trafiknet, som man ikke har på landet. Samtidig er det dyrt og besværligt at parkere bilen i byen, så den bliver mindre attraktiv, siger Mogens Fosgerau, til Momentum.
Kun fire kommuner på landsplan har fået dårligere adgang til bil. Det er i Egedal (-0,1), Frederiksberg (-0,4), Hørsholm (-0,5) og Gentofte (-0,5).
Andel husstande med rådighed over mindst én bil i 2015 fordelt på kommuner:
Egedal 78,7%
Lejre 77,5%
Allerød 76,0%
Solrød 75,1%
Stevns 73,8%
Gribskov 73,6%
Frederikssund 72,1%
Greve 70,7%
Dragør 70,6%
Vallensbæk 69,6%
Furesø 69,0%
Hørsholm 69,0%
Halsnæs 68,2%
Fredensborg 67,4%
Rudersdal 67,2%
Hillerød 66,9%
Køge 66,1%
Roskilde 61,6%
Helsingør 60,1%
Høje-Taastrup 59,8%
Gentofte 58,4%
Ballerup 58,2%
Tårnby 57,9%
Herlev 56,6%
Glostrup 55,6%
Lyngby-Taarbæk 54,9%
Ishøj 54,3%
Gladsaxe 54,0%
Hvidovre 53,9%
Brøndby 53,5%
Rødovre 52,5%
Albertslund 52,0%
Frederiksberg 36,4%
København 28,8%