Flere bilbrande på Københavns Vestegn natten til søndag

Natten til søndag måtte Københavns Vestegns Politi rykke ud til flere anmeldelser om bilbrande. Politi peger på mulig trend.

Både politi og brandvæsen måtte natten til søndag rykke ud til flere anmeldelser om bilbrande på den københavnske vestegn.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry lørdag morgen.

Første anmeldelse indløb klokken 23.34. Her stod en mindre kassebil i flammer.

- Den står helt alene i det, der hedder Trædrejerporten i Hvidovre, lyder det fra vagtchef Lars Guldborg.

quote Da vi kommer derud prøver vi at fange en gerningsmand.

Lars Guldborg, vagtchef Københavns Vestegns Politi

Godt to timer senere modtager politiet endnu en anmeldelse om bilbrand.

Denne gang i Brøndby Strand, hvor hele fire biler står i flammer.

- Hændelsen sker i Tranumparken, hvor vi rykker ud til med det samme. Her er der opstået brand i en bil, som hurtigt spreder sig til tre andre.

- Da vi kommer derud prøver vi at fange en gerningsmand. Eller alternativt søge efter spor. Men vi kan ikke søge efter andet end spor omkring bilen, da bilen stadigvæk er for varm, siger vagtchefen.

Natten til søndag stod flere biler i flammer på den københavnske vestegn.
Natten til søndag stod flere biler i flammer på den københavnske vestegn.
Foto: Presse-fotos.dk

Københavns Vestegns Politi har også en hundepatrulje på stedet.

Derudover ser de efter overvågningsbilleder fra området, som kan klarlægge, hvad der er sket.

Mange bilafbrændinger på kort tid

Bilbrandene er ikke de første den senere tid på den københavnske vestegn.

For blot fire dage siden stod fem biler i flammer i Vallensbæk, og beredskabet måtte også rykke ud til en bilbrand i Brøndby Strand for næsten tre uger siden.

Natten til søndag stod flere biler i flammer på den københavnske vestegn.
Natten til søndag stod flere biler i flammer på den københavnske vestegn.
Foto: Presse-fotos.dk

Her blev brandvæsnet mødt af fyrværkeri, der blev skudt mod dem.

Hos Københavns Vestegns Politi har man ingen spor, der tyder på, at de mange brande har nogen sammenhæng.

- Det blusser lidt op nogle gange, og det virker som en trend. Både her (Københavns Vestegns Politi, red.) og i Københavns Politi har vi haft episoder, hvor det er en dagligsbegivenhed, at der bliver sat biler i flammer, siger Lars Guldborg og tilføjer:

- Nogle gange er det i samme område - andre gange er det spredt lidt. Umiddelbart må man sige, at biler ikke sådan selvantænder. Men man kan ikke officielt fra politiets sige, at de er påsatte, med mindre vi har en undersøgelse, som viser det.

Vagtchefen understreger, at han ikke kan svare på, hvorvidt de aktuelle hændelser peger på, at det igen er blevet en trend at antænde biler på vestegnen.

- Det skal der noget statistik til for at vise. Det har jeg ikke belæg til at udtale mig om, siger han.

Natten til søndag stod flere biler i flammer på den københavnske vestegn.
Natten til søndag stod flere biler i flammer på den københavnske vestegn.
Foto: Presse-fotos.dk

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Taastrupgård vandalisme dæk skåret op

Her har 60 biler fået skåret dæk op: Nu sætter politiet ind over for vandaler

Drab i Gentofte

15-årig før slagsmål, hvor 18-årig blev dræbt: "Tag maskering med"

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere