Model- og arkivfoto Foto: Jens Dige & Vidar Ruud/Ritzau Scanpix

Flere beder om hjælp til at kvitte kokain og hash – og de bliver yngre og yngre

En ny gruppe af misbrugere har indtaget misbrugsbehandlingerne og giver behandlerne travlt.

Misbrugsbehandlerne har travlt, for flere unge end tidligere, der er afhængige af især hash og kokain, søger hjælp.

De unge tror ikke, det er farligt, og kokain er jo bare et feststof, tænker de.

Christina Frederiksen, afdelingsleder i informations- og rådgivningsafdelingen hos Tjele-Dansk Misbrugsbehandling

- De unge tror ikke, det er farligt, og kokain er jo bare et feststof, tænker de. De synes ikke, det er hverken flovt eller skamfuldt, og så er kokain blevet billigere og nemmere at få fat i – det er lige så nemt som at gå ind i et supermarked, siger Christina Frederiksen om, hvorfor de unge i første omgang er kommet i problemer.

Hun er afdelingsleder i informations- og rådgivningsafdelingen hos Tjele-Dansk Misbrugsbehandling, der er en at de største private udbydere af misbrugsbehandling i landet – og de har blandt andet en afdeling i København.

Læs også Stoffer til Distortion: Hospitaler indkalder ekstra mandskab

Antallet af unge, der søger hjælp – ofte efter pres fra deres forældre - er ifølge hende ”voldsomt stigende”, og det bliver en større og større udfordring, at de kun tilbyder hjælp til personer over 18 år:

- Der er mange, vi må afvise, fordi de er for unge, siger hun.

Hun har ikke tal på, præcis hvor mange der søger hjælp i TV 2 Lorrys område. Det har Center for Rusmiddelbehandling København til gengæld delvist.

De har fra 2016 til 2017 oplevet en stigning på 13 procent i, hvor mange der søger hjælp til enten helt at kvitte stofferne eller trappe ned.

Og hvor det i 2009 var under en tredjedel, der var under 30 år, er det nu næsten halvdelen. 

Mindre flovt at få hjælp

Har du brug for hjælp?

Hvis du bor i Københavns Kommune, kan du ringe til Center for Rusmiddelbehandlings rådgivningstelefon på:
70 210 220

Eller læs mere på www.rusmiddelbehandling.kk.dk

Også hos Center for Rusmiddelbehandling København oplever de, at langt flere unge end tidligere kommer for at få styr på kokain- og hashproblemer.

Men det er ikke kun større udbredelse af stofferne, der er grunden til, at flere søger hjælp:

- Der er kommet en større bevidsthed om, at man kan få hjælp, og man kan få den gratis. Og så er det blevet mindre stigmatiserende at gå i behandling, nævner Alberte Bryld Burgaard, borgercenterchef i Københavns Kommune, som en del af forklaringen. 

Center for Rusmiddelbehandling, der hører under Københavns Kommune, har blandt andet udvidet deres åbningstider, lavet ny hjemmeside, fået et fællestelefonnummer, man kan ringe til, hvis man har brug for hjælp, og så har de fået en opsøgende indsats på jobcentrene.

Gruppeforløb får en del til at kvitte stofferne

Langt de fleste kommer efter pres fra familie og venner, eller fordi de har haft konflikter med deres nærmeste. For det sociale har en stor betydning, når en misbruger kommer i behandling – både for at de kommer i behandling og for at de gennemfører den – derfor foregår det meste behandling som gruppeforløb.

Læs også Stoffer sendte datteren på hospitalet: Nu går familiefars opslag viralt

Og behandlingen giver gode resultater. 43 procent af dem, Center for Rusmiddelbehandling København udskrev efter hash- og kokain-misbrugsbehandling i 2017, var enten helt stoppet med at sniffe kokain og ryge hash eller havde reduceret deres forbrug.

Sådan behandles kokain- og hashmisbrug

Hos Center for Rusmiddelbehandling København kommer kokain- og hashmisbrugere normalt i gruppeterapi.

- Her kan de spejle sig i andre, så de ikke føler sig alene og ikke føler sig dumme, hvis de ikke kan klare det. Og de kan hjælpe hinanden med strategier til, hvordan kan man undgå at tage stoffer, siger Alberte Bryld Burgaard, borgercenterchef i Københavns Kommune.

- Det er, ligesom hvis man går på et gymnastikhold. Der er meget større sandsynlighed for, at man kommer af sted, end hvis man laver gymnastik alene.

Derudover hjælper en professionel dem med at finde ud af, hvornår de er i fare for at tage stoffer, og hvordan de kan undgå at gøre det, når de er i risiko-situationerne.

Et forløb tager som udgangspunkt 12 uger, hvis misbrugeren ikke har andre problemer, der også skal løses. Nogle får også hjælp til for eksempel at finde et job eller et sted at bo og håndtere konflikter med familien.