Kogende vand i kælderen: Fisketorvet evakueret

Brandvæsen mødte talstærkt op ved Fisketorvet fredag formiddag.

Alle besøgende i Fisketorvet ved Dybbølsbro i København blev fredag formiddag evakueret.

To fjernvarmerør sprang læk, oplyste Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry.

- Der er ret meget vand i kælderen - af den kogende slags. Det ligner, at der er sprunget to rør på to forskellige plan, sagde operationschef Christian Næsted til TV 2 Lorry. 

- Der stiger røg op fra kælderområdet, og det skyldes damp fra vandet. Det brænder ikke, sagde Christian Næsted.

Han oplyste, at HOFOR og skadesservice er blevet tilkaldt. 

HOFOR oplyste på deres hjemmeside, at skaden skete på grund af en fejl i Fisketorvets egne fjernvarmeinstallationer.

Brandalarmen blev aktiveret, da varmerørerne sprang, og det fik Fisketorvet til at evakuere kunderne omkring klokken 11. 

- Vi evakuerer for at tage de forholdsregler, der skal tages, oplyste Fisketorvet presseafdeling til TV 2 Lorry.

Fisketorvet blev genåbnet omkring 12.30, oplyser Fisketorvet.

Det ryger fra en dør under en tilkørselsrampe, lyder det fra TV 2 Lorrys reporter på stedet.
Det ryger fra en dør under en tilkørselsrampe, lyder det fra TV 2 Lorrys reporter på stedet.
Foto: TV 2 Kosmopol

"Alle skulle forlade Fisketorvet"

TV 2 Lorrys reporter på stedet fortalte, at brandvæsenet hurtigt var massivt tilstede. 

- Folk løber mod udgangen, fortalte hun.

- Det hele startede med en annoncering over højttaleranlægget til alle, der arbejder på Fisketorvet. At de ikke måtte opholde sig på ramper og læsseeområde i kælderen. Det blev derefter lavet om til en annoncering om, at alle skulle forlade Fisketorvet, med det samme, og at man ikke måtte gøre brug af elevatorerne, sagde TV 2 Lorrys reporter på stedet.

Brandvæsenet blev på stedet for at pumpe vand væk, indtil HOFOR ankom til stedet. 

Det ryger fra en dør under en tilkørselsrampe, lyder det fra TV 2 Lorrys reporter på stedet.
Det ryger fra en dør under en tilkørselsrampe, lyder det fra TV 2 Lorrys reporter på stedet.
Foto: TV 2 Kosmopol
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik