Fiskernes ånd forsvinder fra Skudehavnen

Skudehavnen - Østerbros fiskerihavn, som vi kender den, lever på lånt tid. For fiskerne forsvinder og der kommer ikke nye til.

I stedet rykker lystsejlerne ind på området, og det kan betyde en hel ny slags havn, frygter fiskerne.
- Østerbro Fiskeriforening, fiskeriet. Det lever alt sammen på lånt tid, siger formand for Østerbro fiskeriforening, Carsten Hillmann.
Skudehavnen, som Fiskerihavnen stadig kaldes, har bare ti aktive erhvervsfiskere tilbage. De unge har hverken lyst eller råd til at starte som erhvervsfiskere.
- Der er kun os gamle tossehoveder, der gider være her. Man skal nok også være lidt speciel, siger Carsten Hillmann.
I dag kan fiskernes både ikke fylde den lille havn op. Derfor har havnens bestyrelse valgt at leje en del af pladserne ud til lystsejlere.
Men selvom det giver penge i kassen, kan Carsten Hillmann frygte, hvad der sker, hvis lystsejlerne helt overtager stedet.
- Så er jeg bange for, at prisen til Københavns havn skyder i vejret, og at det bliver et helt andet klientel, der kommer herud, siger han.
Skudehavnen på Østerbro skal nok bestå, lover By og Havn under Københavns kommune. For selvom de få tilbageværende fiskere på stedet er bekymrede for havnens fremtid, når de engang lægger fiskegarnet fra sig, så har By og Havn klare planer for området.
- Jo mere maritim lystbådehavn, det bliver, jo mere kommer det til at skifte karakter. Jeg synes, det miljø, der er der idag er spændende, og det skal man søge at bevare, siger direktør i By og Havn Jens Kramer Mikkelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik