Fiskeriophør i Gilleleje vil få store konsekvenser for kommunen

Flere fiskere i Gilleleje er ikke overbevist om, at de fisker til næste år. Hvis fiskeriet ophører får det store konsekvenser for kommunen, viser rapport.

Gillelejefiskerne kan ikke mere. Det er for dyrt at fiske og der er røde tal på bundlinjen år efter år.

Og med den seneste nedskæring på 56 procent af torskekvoterne i den Vestlige Østersø er fiskerne reelt truet på deres eksistens.

Men det er ikke kun fiskerne, der kommer til at lide, hvis kutterne trækkes på land. En rapport viser nemlig, at hele Gribskov kommune kommer til at lide massive tab, hvis fiskeriet ophører.

- Hvis det sådan, at alt fiskeri med erhvervsmæssig tilknytning fjernes fra havnen (i Gilleleje, red.), så koster det op til en halv milliard i mistet omsætning og 600 arbejdspladser om året. Og det er altså forholdsvis mange penge for os, siger Kim Valentin (V), der er borgmester i Gribskov Kommune.

Af rapporten ’Socioøkonomiske konsekvenser af et fiskeriophør i udvalgte danske kommuner’ fremgår det, at i alt 40 organiserede erhvervsfiskere vil stå uden job, hvis et fiskeriophør bliver en realitet.

Men den afledte effekt af fiskeriophøret er voldsom for hele kommunen. Ifølge rapporten koster et fiskeriophør på Gilleleje havn hele 562 arbejdspladser i Gribskov kommune fordelt på service- og følgevirksomheder til fiskeriet og havnen, detailhandlen i Gilleleje samt arbejdspladser i turismebranchen.

Dertil skal altså lægges de 40 arbejdspladser, som fiskeriet opretholder.

Loading...

Loading...

Praktisk betyder nedlæggelsen af de mange arbejdspladser, at knapt en ud af 20 arbejdspladser i Gribskov kommune nedlægges, hvis et fiskeriophør bliver en realitet.

Loading...

Loading...

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik