Mand i livsfare efter voldsomt overfald: Politiet søger vidner

Mandag aften er der sket et voldsomt slagsmål i Rødovre.

Opdatering kl. 20:43: En mand er i livsfare, efter han og tre andre blev overfaldet, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau. 

Korsdalsvej i Rødovre lagde mandag gade til et voldsomt slagsmål.

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen klokken 17.42 og rykkede derefter ud til stedet sammen med flere ambulancer.

Vagtchef Thomas Christensen oplyser til TV 2 Lorry, at der er fire tilskadekomne. Herunder en som er alvorligt tilskadekommen efter slag i hovedet, og som er blevet kørt til Rigshospitalets traumecenter.

Ifølge TV 2 Lorrys fotograf på stedet modtog han hjertemassage på stedet.

Ingen anholdte eller signalementer

Slagsmålet er formentlig sket uden for nummer 127, hvor der ligger et autoværksted. 

Der er endnu ingen anholdte, og politiet har heller ingen signalementer af involverede personer eller eventuelle køretøjer, som de kan være flygtet i. 

 

Derfor sender politiet en opfordring til folk, der har befundet sig i området:

- Hvis nogen har set slagsmålet og mulige gerningsmænd, så hører vi meget gerne fra dem, siger Thomas Christensen.

Det kan også være biler, der er set køre fra stedet eller biler, som er kørt i høj fart rundt i området.

Folk, der færdes omkring adressen, skal være opmærksomme på, at der er spærret af. 

 
 
Foto: Steven Knap / Droto.dk
 
 
Foto: Steven Knap / Droto.dk

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik