Fire personer er ramt af skud i Lyngby

En større politistyrke fra Nordsjællands Politi er rykket ud til et skudopgør i Lyngby ved København. Fire personer er ramt af skud.

Nordsjællands Politi sendte tirsdag aften en større styrke ud til et skudopgør i Lyngby nord for København.

Politiet fik lige før klokken 19.30 en anmeldelse om et skyderi på Lundtoftegårdsvej.

Fire personer er ramt. Tre er blevet kørt på sygehuset, og den sidste er på vej på sygehuset.

Ingen af de fire er i livsfare, oplyser pressekontakt Henrik Suhr, Nordsjællands Politi.

Politiet har endnu ikke oplysninger om, hvem der skød og hvorfor. En stor politistyrke er på stedet.

ritzau/