Kystbanen er Danmarks mest trafikerede togstrækning. Foto: TV 2 Lorry

Fire måneders kaos på Kystbanen

Der venter et praktisk helvede for Kystbanens pendlere i sommeren 2017, skriver Helsingør Dagblad. Pendlertalsmand frygter at de rejsende i fremtiden vil foretrække bilen.

I fire måneder samler Banedanmark alt spor- og broarbejde i en samlet pulje, der i flere omgange betyder hel eller delvis spærring af sporene.

Det betyder fire måneder med stærkt forlænget rejsetid med trængsel og togbusser. Typisk vil der være aflysninger og forsinkelser og køre bumletog med stop ved alle stationer - og i perioder slet ingen tog på en del af strækningen.

- Det er bestemt ikke noget, vi er glade for, men der er jo et stykke tid endnu, så vi er ikke kommet så langt i forberedelserne. Vi vil selvfølgelig samarbejde med pendlertalsmændene om den bedst mulige alternativ transport, lover DSB's informationschef Tony Bispeskov.

- Vi har jo først en proces, hvor vi skal diskutere med Banedanmark om både timingen og måden, tingene bliver gjort på, siger han.

- Men grundlæggende er det uafvendeligt, at banerne skal holdes ved lige. Det handler om både regularitet og sikkerhed, så det er også i passagerernes interesse, understreger Tony Bispeskov.

Netop den lange periode med uregelmæssig toggang betyder, at alle gode ideer til alternativ transport kan komme i spil.

- Teknisk er det muligt at forlænge Holtetogene til Hillerød og få Movia til at sætte busforbindelser ind. Men erfaringen viser, at det ikke er den løsning, kunderne foretrækker, siger Tony Bispeskov.

- Det giver nok mere mening at lave en kombination af ekspresbusser, der kører lange stræk, og almindelige togbusser, der kører ind til alle stationer.

Normalt er det ikke tilladt for hverken Movia eller andre at sætte parallelbusser ind, der konkurrerer direkte med banerne. Men den bestemmelser gælder ikke, når banerne ikke kører, som de skal.

Derfor vil der være frit spil for private initiativer, og DSB vil også gerne samarbejde om en bred vifte af tilbud til kunderne.

Og hvad så, når det hele er overstået? Hvor mange har så købt sig en bil?

- Det er selvfølgelig vores store bekymring, siger Tony Bispeskov.

Kystbanen er Danmarks mest trafikerede togstrækning, og netop her er der grund til at tro, at mange vil have økonomisk mulighed for at droppe togturen permanent.

- Vi har dog gode erfaringer fra Nordsvestbanen til Kalundborg, hvor det har taget fire år at lægge et ekstra spor. Det kostede selvfølgelig passagerer, men mange af dem er vendt tilbage efter nogen tid, fortæller Tonny Bispeskov. Dog tilføjer han, at passagererne jo også fik en meget bedre bane ud af det.

Pendlertalsmanden på Kystbanen, Michael Randropp, er meget utilfreds.

- Om igen, siger han til Helsingør Dagblad om de beregninger, der får Banedanmark til at planlægge en total lukning af sporene, mens broarbejderne på Kystbanen står på.

- Jeg har set, at der har været alternative forslag på bordet, men Banedanmark har valgt den hurtigste og billigste løsning. Det er ikke til kundernes fordel, mener han.

- Hvis bare man kunne holde ét spor åbent, kunne man måske godt leve med, at arbejdet tager lidt længere tid. Og økonomisk mangler der en beregning af, hvad det koster at jage kunderne væk!

Michael Randropp, der i flere år har været pendlertalsmand på Kystbanen, har i hele juli kørt til og fra arbejde mellem Humlebæk og Lyngby i sin gamle bil. Og det vil alle andre også gøre, hvis der ikke bliver strammet gevaldigt op på den service, der leveres på Kystbanen, mener han.

- Med rejsekort koster turen frem og tilbage 73 kroner om dagen, i bil slipper jeg med 42,50 kroner til benzin. Det regnestykke kan alle andre også lave - der er også plads til lidt afskrivninger på bilen - og så klarer jeg turen på den halve tid.

Randropps bilisme er også en protest imod, at trafikselskaberne har nedlagt pendlernes Abonnementsservice, som 34.000 pendlere var tilmeldt. Den gav seks ugers årlig rabat på månedskortet.

- Det betyder, at rejsekortet er den billigste løsning, når man ikke skal på arbejde hele måneden. Med både forsinkelser og trængsel i alt for korte tog ligger beslutningen lige for.

- Men det var ikke nemt, understreger Michael Randropp.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne finde på at køre i bil til job. Det er skadeligt for miljøet, og hvis den kollektive trafik fungerede, kunne man bruge sin rejsetid effektivt ved at læse avisen, eller hvad man nu har lyst til.

- Men i en måned har jeg nu haft siddeplads i bilen og behagelig temperatur alle dagene. For første gang i mange år er jeg ikke kommet for sent frem i forhold til det forventede, da jeg tog hjemmefra.

Om en uge vender Michael Randropp tilbage til Kystbanen - da bliver der travlt på motorvejen igen.

- Men kunderne forsvinder, hvis folk når at købe sig en bil, fordi de ellers ikke kan nå på arbejde. Så vender de ikke tilbage til den kollektive trafik, bare fordi togene begynder at køre igen, siger han.

Det sidste af de igangværende broarbejder på Helsingørmotorvejen bliver færdigt i september 2016, og så åbner et nyt ekstra spor. Vejdirektoratet har aktuelt ikke flere planer på strækningen.