Foto: TV2/Lorry

Fire mænd fængsles efter våbenfund

Rifler, et oversavet jagtgevær og ammunition er fundet i bydelen Tingbjerg. Fire mænd  varetægtsfængsles.

Fire mænd er varetægtsfængslet efter et større våbenfund i københavnerbydelen Tingbjerg. Rejses der senere tiltale mod mændene, risikerer de fængsel imellem et og seks år.
      De fire, som er i alderen fra 19 til 50 år blev anholdt fredag, efter at politiet havde fundet flere rifler, en maskinpistol og ammunition på en adresse i bydelen. Lørdag skulle mændene så forklare sig i et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.
      Ifølge Søren Hansen, efterforskningsleder hos Københavns Politi, valgte dommeren at varetægtsfængsle to af mændene i ni dage, mens de to øvrige skal blive bag tremmer i 23 dage.
      Da grundlovsforhørte foregik bag lukkede døre, kan politiet ikke giver yderligere oplysninger i sagen.
      Dog ligger det fast, at der blev fundet en Winchester riffel, en M75 riffel, en Zastava riffel med tilhørende magasin isat patroner, et oversavet jagtgevær en maskinpistol samt diverse ammunition.
      Derudover har politiet beslaglagt to pistoler, hvor der var skarp ammunition til den ene.
      Tingbjerg er berygtet som hjemsted for kriminelle grupperinger med anden etnisk baggrund en dansk. Men de anholdte i denne sag tilhører umiddelbart ikke indvandrermiljøet, da de bærer danske navne.
      Der har tidligere været flere alvorlige sammenstød mellem de forskellige bander.