Fire mænd frifundet for medvirken til terrorisme ved synagogen i Krystalgade.

Fire frifundet for terrorisme i København

Fire mænd frifundet for medvirken til terrorisme ved synagogen i Krystalgade.

Københavns Byret har i dag frifundet fire mænd, der var tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein og medvirket til terrorisme.

Omar El-Hussein stod bag drabet på Dan Uzan og drabsforsøg på to betjente fra Københavns Politi ved synagogen i Krystalgade den 15. februar 2015. 

Læs også Efter terror: Københavns politi øger sikkerheden

- Efter klokken 21.17 14. februar 2015 havde de tiltalte ikke en kontakt med Omar el-Hussein, der kan karakteriseres som vedvarende og tæt, sagde retsformand, Marianne Madsen, om afgørelsen ifølge eb.dk.

De fire mænd er i alderen 21-32. De har været varetægtsfængslet siden henholdsvis den 16. februar og den 20. marts sidste år.

Hmm... Anklagemyndigheden fik ikke medhold. Nu må dommen nærstuderes og så må vi se, om den ankes

Søren Pind, justitsminister på twitter

To af de tiltalte blev dog fundet skyldige i våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder ved at have hjulpet Omar El-Hussein med at bortskaffe det automatvåben, han brugte ved terrorangrebet mod Krudttønden, oplyser anklagemyndigheden hos Københavns Politi. 

Det er en sejr for retssikkerheden, at de fire unge mænd er blevet frikendt, lyder det fra en af forsvarerne i sagen, Michael Juul Eriksen.

 - Det må ikke være følelser, der afgør, hvem der skal dømmes. Derfor er det en retfærdig dom, men også en modig dom, fordi retten jo giver anklagemyndigheden og justitsministeren et kæmpe nederlag, siger han foran Københavns Byret.

Overrasket minister

- Vi er overraskede over, at retten har vurderet beviserne mod de tiltalte anderledes, end anklagemyndigheden har, og at retten er kommet til det resultat, at de tiltalte skal frifindes. Vi vil nu gennemlæse rettens afgørelse grundigt for at se, hvad retten har lagt vægt på, udtaler senioranklager Sidsel Klixbüll.

Læs også Nu begynder terror-retssagen

Også justitsminister, Søren Pind, er overrasket over dommen: