Fire er anholdt for økse-angreb i Rødovre

Politiet vil kræve i hvert fald to unge fængslet for et groft angreb på en 18-årig mand.

En økse var det våben, der blev brugt, da en 18-årig mand torsdag aften blev overfaldet i Rødovre.

Læs også: Knivoffer fra Rødovre udenfor livsfare

Det oplyser Københavns Vestegns Politi, som desuden har anholdt fire unge i sagen.

I hvert fald vil de to blive fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup med krav om varetægtsfængsling.

Hvad der førte til angrebet på Maglekær, ønsker vicepolitiinspektør Charlotte Skovby ikke at sige noget om fredag morgen.

Overfaldet skete kort før klokken 21 på åben gade.

Offeret blev ramt i halsen, da øksen blev brugt mod ham.

- Han er blevet opereret i nat og er uden for livsfare, siger Charlotte Skovby.

To af de fire blev anholdt på selve stedet, mens de to sidste kom til senere på aftenen. De sidstnævnte var muligvis stukket af fra stedet.

Men umiddelbart har politiet ikke yderligere kommentarer om sagens opståen.

- Vi skal afhøre de anholdte og den forurettede først, siger Charlotte Skovby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik