Fire borgere koster 11 millioner kr.

Fire multihandicappede, dybt hjælpeløse 18-25-årige borgere koster årligt Køge Kommune 11 millioner på grund af manglende botilbud, skriver DAGBLADET Køge.

Ifølge socialudvalgsformand Randi Hansen (S) har det vist sig, at Køge ikke er alene om problemet, og derfor har udvalget bedt forvaltningen undersøge mulighederne for sammen med andre kommuner at opføre nogle egnede, landsdækkende tilbud.
- Det er for dyrt for den enkelte kommune med et botilbud til fire, måske færre multihandicappede, så vores forvaltning undersøger nu hele landet over, hvor der er tilsvarende behov, og hvor stort behovene er i de enkelte kommuner, forklarer Randi Hansen.
Hun forudser, at beslutningen om, hvor i landet botilbuddene skal placeres, bliver meget vanskelig.
- Alle kommuner vil jo helst have, at det bliver i deres egen kommune af hensyn til de pårørende, men placeringen kommer jo nok til at afhænge af, hvor behovet viser sig at være størst, forudser Randi Hansen.
Hun håber, at der i det mindste vil blive opført et velegnet botilbud på Sjælland.Alternativet er de nuværende forhold, hvor de multihandicappede enten bor hjemme hos deres forældre eller i kommunale botilbud, begge steder med medarbejderstøtte døgnet rundt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik