00:32

Sådan så det ud, da museet brændte den 28. april 2013.

Sådan skal Frihedsmuseet se ud, når det står færdigt i 2019. Foto: Nationalmuseet

1 af 2

Fire års skandaler: Nu genopstår Frihedsmuseet af asken

Den 4. maj 2017 tages det første spadestik til det nye Frihedsmuseum, der brændte ned for fire år siden.

Klokken kvart i to lød alarmen på Frihedmuseet den 28. april 2013.

Det er vigtigt, at denne historie gives videre også til nutiden og de kommende generationer.

Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen

Nogen havde sat ild til museet fra 1957, der fortalte historien om Danmark under besættelsen, med to bål på ydersiden af museet. Det var nok til, at ilden spredte sig, og det elskede museum om frihedsbevægelsen gik op i røg.

Frihedsmuseet er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Sådan skal det se ud. Foto: Nationalmuseet

Heldigvis kom ingen til skade, og de bevaringsværdige genstande, som museet gemte på, blev næsten alle reddet ud af røgen.

I fire år har forberedelserne til et nyt museum været i gang, og i dag torsdag den 4. maj kan det første spadestik til det nye museum endelig tages i Churchillparken i København.

- Det er glædeligt, at vi kan fejre Frihedsbudskabet og ikke mindst, at vi kan tage det første spadestik til et nyt Frihedsmuseum. Det er vigtigt, at denne historie gives videre også til nutiden og de kommende generationer, siger Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen i en pressemeddelelse. 

Læs også Afdød modstandsmand: "Vi døde som fluer, men der skete et mirakel"

Gerningsmand på fri fod

Alle brande er i princippet alvorlige, men det her, det er jo museum, og her er ting, der stammer tilbage fra 2. verdenskrig, så det er jo noget, der har national interesse.

Efterforskningsleder Bertel Hejlesen ved Københavns Politi i 2013

Selvom en anonym person udlovede en dusør på 100.000 kroner for opklaringen af branden, fandt man aldrig gerningsmanden.

Politiet fik flere tips, der blandt andet pegede i retningen af nynazistiske grupperinger, men lige lidt hjalp det politiet.

- Alle brande er i princippet alvorlige, men det her, det er jo et museum, og her er ting, der stammer tilbage fra 2. verdenskrig, så det er jo noget, der har national interesse. Så det er noget vi ser meget alvorligt på, sagde efterforskningsleder Bertel Hejlesen i 2013. 

Læs også Smart Lyngby-opfindelse: Droner skal finde miner fra 2. verdenskrig

Brandmænd tog asbest med hjem fra branden

Brandmændene var under slukningen af branden lige så fokuserede på at redde de bevaringsværdige genstande ud, som de var på at slukke flammerne.

Sådan skal Frihedsmuseet se ud, når det står færdigt i 2019. Foto: Nationalmuseet

Heldigvis blev ingen uerstattelig kulturarv ødelagt af flammerne. 

Derfor fik Københavns Brandvæsen en æresmedalje af Nationalmuseet året efter.

Og det manglede da også bare, for brandfolkene vidste ikke, at der var asbest i den gamle bygning, da branden brød ud. Det kræftfremkaldende isoleringsmateriale blev derfor spredt ud til tre forskellige brandstationer i København.

Den nu afdøde modstandsmand, Jørgen Kieler, havde Frihedsmuseet kært. Mød ham her:

Artiklen fortsætter under videoen.

02:13

Jørgen Kieler var medlem af modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. TV 2 Lorry mødte ham, efter Frihedsmuseet brændte.

Luk video

 Historisk mosaik kommer ikke med til det nye

Det nye museum forventes at stå færdigt i 2019, men der fulgte endnu en skandale med.

Det er et vigtigt arveguld. Det bør bevares for eftertiden. Det er ikke bare noget man kan smide ud på lossepladsen.

Frode Klitgård, en tidligere modstandsmand

Det gamle museum var nemlig udsmykket med glasmosaikken "Frihedens Lys" fra 1983, der næsten undgik flammerne, da Frihedmuseet brændte ned. 

- Det er et vigtigt arveguld. Det bør bevares for eftertiden. Det er ikke bare noget man kan smide ud på lossepladsen, sagde Frode Klitgård, en tidligere modstandsmand, til TV 2 Lorry.

Men museet insisterede - fordi sollyset, der kommer igennem mosaikken kan være ødelæggende for de gamle sager.

Læs også Fuglene over Sundet: Ny film belyser jødeflugt fra Gilleleje

 Spadestik på dagen for befrielsen

Her kan du se den omdiskuterede mosaik, Frihedens Lys. Foto: TV 2 Lorry

Kulturminister, Mette Bock, Liberal Alliance, møder op ved spadestikket den 4. maj 2017. 

Etablering af byggeplads er planlagt til udgangen af april. Selve gravearbejdet påbegyndes i juni.

Det er planen, at det nye museum er færdigbygget i begyndelsen af 2019, og derefter vil udstillingen blive indrettet.

Genopbygningen støttes med 20 millioner fra "AP Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til Almene Formål" og  10 millioner fra "Augustinusfonden". 

Derudover har staten lagt 63,7 millioner kroner.