Firbenede frivillige: Hunde til prøve på plejehjem

Der er fortsat brug for flere besøgshunde på landets plejehjem, men ikke alle bliver erklæret egnet. Optagelsesprøverne er startet...

Normalt er en audition for skuespillere, men også hunde kan gøre sig i disciplinen. 

TrygFonden har nemlig fortsat brug for flere besøgshunde til landets plejehjem, og derfor er man begyndt på årets nye optagelsesprøver. 

64 hunde var således torsdag den 4. maj på visit hos bebeboerne på Plejecenter Poppelbo i Brønshøj, for her skulle de testes i et miljø, der ligner det, som besøgene fremadrettet vil foregå i. 

Strenge krav til deltagerne

Hundenes fysik bliver undersøgt af en dyrlæge, og hundekonsulenter vurderer dyrets adfærd samt hundens evne til at samarbejde under forskellige prøver. 

Efterfølgende bliver den samlede hundeekvipage vurderet af projektledere fra TrygFonden for at sikre, at de firbenede venner er modne til at komme på besøg hos plejehjemsbeboere og demente. 

Erfaringerne viser, at mellem 60 og 70 procent af deltagerne bliver godkendt. 

Giver ældre hukommelsen tilbage

Herefter kan hundene bruges på både ældrehjem og plejeboliger for voksne udviklinshæmmede. Det gør 580 hunde allerede på landsplan. 

- Det kan betyde meget at få besøg af en hundeven. Det kan vække minder eller være en duft fra fortiden, hvor man selv havde en hund. Det kan være et dejligt afbræk i hverdagen, som ellers godt kan blive lidt ensformig. Hunde kan give adgang til nogle ressourcer, som man ikke har haft adgang til længe. Ligepludselig husker man, hvordan det var engang, forklarer projektleder Galina Plesner til TV 2 Lorry. 

Sessionerne til TrygFonden Besøgshunde afholdes flere steder i 2017. Der vil også være prøver i Hillerød og Roskilde. Tid og sted kan findes på www.besøgshunde.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik