Finn Rudaizky, DF, må træde ud af Københavns Borgerrepræsentation og af Region Hovedstaden.
Det har Valgbarhedsnævnet afgjort efter læk af fortrolige oplysninger om Omar El-Hussein, der slog to personer ihjel ved et terrorangreb mod Krudttønden og den jødiske synagoge i februar i 2015.
Nu må jeg så betale prisen ved at stå uden for døren, mens de, der vidste en hel masse om terroristen går fri.
Han blev i februar dømt til at betale en bøde på 10.000 kroner i Københavns Byret for lækket.
- Det er godt gjort, at det er budbringeren - ham som afslører, hvordan Københavns Kommune fuldstændig fejlede i hele forløbet med terroristen Omar El-Hussein - er den eneste, der skal straffes. Det er simpelthen horribelt. Alle i kommunen, som intet opdagede, de går fri, siger Finn Rudaizky i en pressemeddelelse.
Ikke sket før at politiker får sparket efter bøde
Finn Rudaizkys advokat, Henrik Stagetorn, undrer sig over beslutningen, fordi en bøde i den størrelsesorden ikke tidligere har ført til, at en politiker må udtræde af en kommunalbestyrelse.
- Der er tale om en skærpelse af nævnets praksis på området. Det tager jeg selvfølgelig til efterretning, siger advokat Henrik Stagetorn i en pressemeddelelse.
Finn Rudaizky har dog ikke tænkt sig at blive udenfor døren. Til efterårets valg opstiller han igen til regionen og til borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti.
Det er nemlig partiet, der beslutter, om han må stille op igen. Hvis han vælges, skal valgbarhedsnævnet så igen tage stilling til, om han skal have sparket.
Nægter sig skyldig, men erkender læk
Finn Rudaizkys har selv erkendt, at han efter aftale med en journalist fra BT først stillede en række spørgsmål om Omar el-Husseins private forhold til blandt anndet kommunens socialforvaltning, hvorefter han videregav svarene til først BT og siden Berlingske.
Men han fastholder, at han er uskyldig, da han ikke mener, at oplysningerne burde have været omfattet af tavshedspligt.
- Det her var i offentlighedens interesse. Der skulle ikke holdes noget skjult. Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at havde kommunen dog bare gjort noget i forhold til terroristen Omar El-Hussein tidligt i forløbet, så havde vi måske ikke haft et terrorangreb. Nu må jeg så betale prisen ved at stå uden for døren, mens de, der vidste en hel masse om terroristen går fri, siger Finn Rudaizky i pressemeddelelsen.
OVERBLIK: TIDSLINJE OVER FINN RUDAIZKYS LÆK TIL PRESSEN
- 8. marts 2015 skriver BT, at Københavns Kommunes socialforvaltning allerede i 2010 var klar over, at Omar el-Hussein var på vej ud i en kriminel løbebane. Kommunens og politiets medarbejdere besøgte familien to gange, men faren forsikrede om, at han kunne holde sin søn fra kriminalitet. Kommunen foretog sig ikke yderligere.
- 12. marts 2015 skriver Berlingske, at Omar el-Hussein blot 12 dage inden sine angreb af egen drift henvendte sig hos Københavns Kommune. Den 22-årige mand var netop blevet løsladt efter næsten et års varetægtsfængsling og ytrede et ønske om beskæftigelse og om hjælp til at finde et sted at bo. Medarbejderen i kommunen nøjedes med at booke et nyt møde.
- 18. april 2015 skriver BT, at Omar el-Husseins far har været på kontanthjælp i 20 år, ligesom moren også i en årrække har været på kontanthjælp. Ikke desto mindre undlod kommunen i 2010 at skride ind over for familien, fordi den ifølge kommunen var ressourcestærk.
- 20. april 2015 skriver BT, at Københavns Kommune i 2014 flere gange forsøgte at opsøge Omar el-Husseins familie for at følge op på et kriminalpræventivt hjemmebesøg fra 2013, der handlede om lillebroren. Kommunen formåede dog ikke at få fat i familien.
