Find gamle luftfotos af dit hjem

Vil du se, hvordan dit nabolag så ud for mere end 60 år siden? Se luftfotos fra hele Danmark, som det amerikanske luftvåben tog i 1954.

Hvordan så dine forældres gård ud for 60 år siden, var parcelhuskvarteret du bor i bare en mark dengang, og hvor stor var byen?

Det kan du formentligt få svar på ved at tage et kig i de historiske arkiver med fascinerende luftfotos fra Danmark. Bolius præsenterer her 2 gode og gratis online arkiver.

LÆS OGSÅ: Find billeder fra gamle dage af dit hus

Det amerikanske luftvåbens luftfotos af Danmark

I løbet af 3 uger i maj 1954 gennemførte US Air Force et storstilet projekt med at gennemfotografere hele Danmark.

Ca. 43.000 billeder i målestoksforhold 1:10.000 blev taget fra en række amerikanske fly, der fløj over Danmark.

I 1954 var den politiske verdenssituation meget anspændt mellem Øst og Vest, og vestmagterne ville sikre sig et detaljeret overblik over områder, der potentielt kunne blive invaderet fra øst.

Derfor blev Danmark og en række andre lande gennemfotograferet.

Rådgivningsvirksomheden COWI, der regelmæssigt gennemfotograferer hele Danmark, har fået adgang til det store arkiv af billeder fra 1954, og har gjort dem tilgængelige via et online danmarkskort, der med få undtagelser dækker hele Danmark.

På kortal.dk kan du gå på opdagelse i de gamle luftfotos (virker på pc og mac, men ikke på iPad, iPhone og Android).

Sådan bruger du kortal.dk

- Gå ind på  kortal.dk

- Vælg kortet DDOland1954 i dropdown menuen i højre øverste hjørne.

- Søg adresser frem i søgefeltet øverst til højre.

- Hvis du vælger "sammenlign med", kan du vælge et nyere kort fra fx 2014 og med slideren "Gennemsigtighed" skifte gradvist mellem de 2 kort. På den måde kan du hurtigt sammenligne 1954 med 2014.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos Bolius.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik