Finanstilsynet advaret om svigt i Roskilde Bank

Tidligere bestyrelsesmedlem i Roskilde Bank advarede blandt andet Finanstilsynet om, at den tidligere direktør Niels Valentin Hansen forsøgte at få bankens bestyrelse til at overtage en fejlslagen privat jord-investering i Trekroner, skriver DAGBLADET Roskilde.

I en fire sider lang redegørelse med
et omfattende bilagsmateriale advarede det tidligere
bestyrelsesmedlem i Roskilde Bank, Ole Bjørn Nielsen, tilbage i
marts 1998 Finanstilsynet om, at forholdene i Roskilde Bank var
dybt kritisable. DAGBLADET har fået adgang til redegørelsen,
hvor Ole Bjørn Nielsen blandt andet dokumenterer, at bankens
tidligere magtfulde direktør Niels Valentin Hansen forsøgte at
få bankens bestyrelse til at godkende, at banken skulle overtage
en fejlslagen jord-investering, som Niels Valentin Hansen privat
havde gjort i bydelen Trekroner i Roskilde.- Jeg nægtede ganske
enkelt som næstformand i bestyrelsen at sige ja til, at Niels
Valentin Hansen blot kunne sælge sin fejlslagne investering
videre til Roskilde Bank og dermed tørre sit tab af på banken.
Min vurdering var, at det ville være ulovligt. Men fra den dag
var der kold luft mellem mig og Niels Valentin Hansen og sammen
med ham den øvrige bestyrelse, fortæller Ole Bjørn Nielsen.I sin
redegørelse til Finanstilsynet beskriver Ole Bjørn Nielsen,
hvordan han gennem sine otte år som bestyrelsesmedlem kun tre
gange oplevede, at bestyrelsesreferaterne blev fremsendt til
godkendelse. Han forsøgte også forgæves, at få den interne
revision med til bestyrelsesmøderne.Han beskriver også sine
betænkeligheder ved, at autoforhandler Jens Winther blev valgt
til bestyrelsesformand i Roskilde Bank på grund af Jens Winthers
nære private relationer til Niels Valentin Hansen.Det var Jens
Winther, der som bestyrelsesformand i Roskilde Bank godkendte de
optioner til bankens direktion, som efterfølgende har været
udsat for stor kritik.Ole Bjørn Nielsen valgte på en
generalforsamling i Roskilde Bank for 10 år siden at nedlægge
sit hverv som bestyrelsesmedlem i protest mod ledelsen af
Roskilde Bank.Det tidligere bestyrelsesmedlem har valgt at
fortælle om redegørelsen nu, efter Roskilde Banks nuværende
bestyrelsesformand Peter Müller i DAGBLADET tirsdag udtalte:- I
bakspejlet må vi sige, at det godt kan være, at de
informationer, vi fik, ikke har været korrekte eller dybtgående
nok på kreditsager.Hos Finanstilsynet ønsker vicedirektør Peter
Sylvest Larsen ikke at kommentere den konkrete sag, som bærer
journalnummer 6221-0069 hos tilsynet. Det er heller ikke
lykkedes - trods talrige henvendelser - at få en kommentar fra
Niels Valentin Hansen, Jens Winther eller Roskilde Banks
nuværende bestyrelsesformand Peter Müller, som også dengang sad
i bestyrelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik