Kommunernes pengekasser bugner i et sådant omfang, at det er på tide at sætte kommuneskatten ned.
Det er med det budskab, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag rejser til Aalborg, skriver Berlingske.
Her skal regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) opridse deres positioner til Kommunaløkonomisk Forum forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi.
Skal vi blive ved med at opkræve lige så meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.
Kommunernes kassebeholdninger er samlet set vokset fra 24,7 milliarder kroner i 2009 til 39,5 milliarder kroner i 2016. Det viser de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Der er dog stor forskel på graden af kommunernes polstring. Samlet set har kommunerne fået flere indtægter end forventet blandt andet på grund af fremgangen i beskæftigelsen, forklarer Kristian Jensen i et interview med Berlingske.
- Derfor er det gode spørgsmål til en række af landets kommuner: Skal vi blive ved med at opkræve lige så meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.
Kristian Jensen peger specifikt på, at det er mest oplagt at skrue ned for indtægterne fra skatter og afgifter i kommunerne med de største opsparinger.
Han afviser desuden blankt, at de kan bruge flere penge på velfærd.
Det er den enkelte kommune, der selv fastsætter kommuneskatten inden for de rammer, KL og Finansministeriet forhandler sig frem til. I 2017 er den gennemsnitligt på 24,9 procent.
I Nordsjælland betaler de mindst i kommuneskat
Forskellen er, at de to sidste skatter er ens for alle og opkræves til staten. Modsat er den kommuneskat, man betaler afhængig af, hvilken kommune skatteyderen bor i, og pengene går til kommunes kasse.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at udskrivningsprocenten generelt er højere på Fyn, Sydhavsøerne og blandt enkelte kommuner i Nordjylland.
Modsat ligger flere af kommunerne med de laveste kommuneskatter nord for København og i Midtjylland.
Rige kommuner nægter
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der har en likviditet på 9,2 milliarder kroner i sin kommune, afviser i Berlingske Kristian Jensens opfordring.
KL-formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, er hverken helt modtagelig eller helt afvisende over for finansministeren.
Pengene i vores kasse er sådan set allerede øremærket. Så hos os er det et udtryk for rettidig omhu, at vi har sparet nogle penge op, fordi vi ved, der kommer nogle investeringer, vi skal gennemføre.
Han påpeger i Berlingske, at den samlede likviditet er ujævnt fordelt mellem landets 98 kommuner, hvoraf en række af dem er afhængige af det årlige likviditetstilskud på 3,5 milliarder kroner.
Men KL-formanden anerkender, at kommunerne kan sænke kommuneskatten, hvis viljen er der.
Små skridt tages også i den retning, i og med at 22 kommuner ifølge KL sænker skatten i 2017 med samlet set 160,5 millioner kroner.
En anden af de rige kommuner, nemlig Sønderborg, der har 774 millioner kroner på kistebunden afviser også:
- Pengene i vores kasse er sådan set allerede øremærket. Så hos os er det et udtryk for rettidig omhu, at vi har sparet nogle penge op, fordi vi ved, der kommer nogle investeringer, vi skal gennemføre, siger borgmester Erik Lauritzen (S) til Ritzau.
