Finanskrise lukker Cascade-butikker

Den verdensomspændende finanskrise rammer nu butikskæden Cascade, der sælger udstyr til badeværelser, skriver DAGBLADET Køge.

Til årsskiftet lukker kædens forretning på Tangmosevej i Køge, og i alt seks af kædens 10 butikker må nu dreje nøglen om. Det drejer sig om afdelingerne i Slagelse, Sønderborg, Aabenraa, Kolding, Viborg.
- Vi har lagt meget tid og arbejde i at lave en flot og god butik, så det er rigtig trist og ærgerligt, at vi nu skal afvikle den. Det er tiderne. Folk er mættet i deres forbrug, de vil ikke længere investere i deres badeværelse, da det ikke nævneværdigt hæver husprisen, siger teamchef Tanja Christabel, Cascade på Tangmosevej, som åbnede i september sidste år.
Cascade er ejet af stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, som tidligere drev butikkerne »Bad- og Energi« for private. Meningen var at nå de private forbrugere med Cascade-butikkerne, men det er slået delvist fejl.
- Det er afmatning og manglende omsætning i de her butikker, der er årsag til det her, og så har vi ikke fået den omsætning og de ordrer fra installatørerne, som vi havde regnet med, siger Sidsel Fogdal, der er kædekoordinator i Cascade.I fremtiden vil Cascade kun have udsalgssteder i Hillerød, Varde, Svendborg og Aalborg, og her er der fin omsætning.
- I de andre butikker kan vi overhovedet ikke mærke afmatningen, siger Sidsel Fogdal, der oplyser, at alt i 12 ansatte mister jobbet i forbindelse med butikslukningerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik