Festival slæbes i retten - for hærværk

Gadefestivalen Distortion afviser at betale regning for ødelæggelser - nu skal sagen i retten

Hvem har ansvaret, når en festivals gæster ødelægger offentligt inventar? Det skal afgøres i  Københavns Byret. Under gadefestivalen Distortion tidligere i år blev lyssignalerne på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København ødelagt, og det mener firmaet, Dynniq, som varetager driften af dem for Københavns Kommune, at festivalen skal betale for. Det skriver Politiken.

Værdien af ødelæggelserne er opgjort til 330.000 kroner, og Dynnoq har sendt regningen for reparation til Distortion. Men festivalen har afvist at betale.

-Vi mener ikke, at vi kan gøres ansvarlige for alt, hvad 150.000 enkeltpersoner foretager sig, mens de fester. Hvor grænsen for de to former for ansvar går, er der ingen, der ved, og det kan vi så nu få svar på«, siger festivalleder Thomas Fleurqion til Politiken.

Samtidig erkender han dog, at Distortion også har et ansvar for at aflevere byen i den tilstand, den var i - før Distortion buldrer løs.

Distortion medførte også hærværk andre steder, og Københavns Kommune skærper nu sine krav til festivalen - porte og gårdrum skal for eksempel afskærmes bedre, ligesom der skal opstilles flere toiletter.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik