Festival og borgmester afviser jordfusk

Borgmester Joy Mogensen og Roskilde Festivalens ledelsen afviser mistanke om fusk med jord til festivalen.

Der er intet suspekt ved, at Roskilde Kommune i 2011 får foræret to fodboldbaner af Roskilde Festivalen og samme år eksproprierer jord fra en planteskole til fordel for festivalen.

Sådan lyder det i pressemeddelelser fra borgmester Joy Mogensen (S) og formand for Foreningen Roskilde Festivals bestyrelsen, Steen Jørgensen.
- Vi er oprørte over, at vores donationer pludselig kaldes bestikkelse i medierne, skriver Steen Jørgensen.
- Ikke alene er beskyldningerne grundløse, men vi oplever også, at vores frivillige medarbejdere nu skal opleve at blive smudset til på et fuldstændigt forkert grundlag, skriver han.

Ifølge Joy Mogensen er de to sager fejlagtigt blevet kædet sammen i medierne, hvilket har ført til mistanke om urent trav.
- Jeg kan oplyse, at alt hvad Roskilde Kommune gør, naturligvis sker inden for lovens rammer. Vi har oven i købet haft bistand af landets ypperste ekspert inden for ekspropriationsområdet, siger Joy Mogensen.

Hun forklarer, at det ikke er ualmindeligt, at kommuner modtager gaver fra privatpersoner eller firmaer, og at det er lovligt, hvis gaven ikke er betinget af en anden modydelse fra kommunens side.
- Og det er selvfølgelig ikke tilfældet, siger hun.
Debatten er opstået, fordi kommunen har eksproprieret jord fra en landejendom øst for Dyrskuepladsen, som bruges af festivalen.

Kommunen oplyser, at man havde købt to ejendomme i området på frivillig basis for at kunne sikre virkeliggørelse af en ny lokalplan, der blev vedtaget i juni 2011. Men man kunne ikke blive enig om en pris på den sidste del af jorden. Og derfor blev den eksproprieret.
Roskilde Festival har ifølge pressemeddelelsen i en anden sammenhæng i september 2011 tilbudt at finansiere anlæggelse af kunststofbaner et andet sted i byen - ligesom festivalen ved tidligere lejligheder har støttet det lokale kultur- og idrætsliv.

Liberal Alliance har kaldt justitsministeren i samråd for at få en fuld forklaring på Roskilde Kommunes ekspropriationer til fordel for Roskilde Festivalen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik