Festival-boder fik rekordomsætning

Der blev langet masser af mad over disken i de lokale foreningers boder under Roskilde Festival i år. Stort set alle er tilfredse med omsætningen, som for flere nærmer sig rekorden, skriver Dagbladet Roskilde.

Skuffelsen over sidste års våde festival er glemt, og smilet
er stort hos de lokale foreninger, der havde en bod på årets
Roskilde Festival. Hos spejderne Hjalte Gruppe er rekorden sat i
år med en omsætning på en halv million kroner. De har været med
på festivalen i 25 år, og deres hjemmelavede toasts og rød
saftevand var populært blandt de sultne og tørstige
festivalgæster. Flere foreninger melder om rekordomsætning, og
hos Hjalte Gruppe og de andre foreninger venter alle nu i
spænding på at høre præcist, hvor mange billetter, der er solgt,
så de kan få afklaret, hvor stor en afgift, de skal betale til
festivalen. Aftalen mellem de lokale foreninger og festivalen er
skruet sådan sammen, at foreningerne er med til at dække et
eventuelt underskud, så det vil sige, at jo flere billetter der
er solgt, jo mindre afgift skal foreningerne betale. Alt tyder
dog på, at med 67.000 solgte billetter og søndagssalget, slipper
de foreninger, der havde en bod på festivalen, med
minimusafgiften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik