Festfyrværkeri aflyst: Tørken tvinger Bakken til alternativ sankthansaften

Tørke tvinger forlystelsesstedet Bakken til alternativ fejring af sankthansaften. Fyrværkerishow erstattes med et lasershow.

Det tørre vejr har sendt bålentutiasterne i limbo forud for årets største båltændingsdag.

Hvorvidt sankthansaften kan markeres med det traditionsbundne sankhansbål, er endnu uvist.

Sikkert er dog, at man på forlystelsesparken Bakken ikke kommer til at afrunde sankthansfejringen med det store fyrværkerishow, sådan som man har gjort det i mange år.

Der er nemlig indført et fyrværkeriforbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Det er Beredskab Øst, der har iværksat forbudet. Og det er endnu uvist, hvorvidt bålet også kan antændes.

- Vi tror og håber fortsat på, at vi kan have sankthansbål og arbejder på at finde ud af, hvor på Kildesøen det skal placeres, og hvor stort det kan være i forhold til lasershowet, siger Nils-Erik Winther, administrerende direktør for A/S Dyrehavsbakken i en pressemeddelelse.

- Vi har i Dyrehaven en fantastisk natur omkring os, som vi gerne vil passe på. Så selv om fyrværkeriforbuddet og et evt. afbrændingsforbud er ærgerligt set i forhold til Bakkens sankthansaften, så er det absolut det mest forsvarlige, og noget vi helt naturligt bakker op om, lyder det fra direktøren. 

Traditionen for at fejre sankthans på Bakken går flere hundrede år tilbage og har de seneste mange år haft kæmpebål og festfyrværkeri over Kildesøen som omdrejningspunkt.

- I sådan en situation bliver man nødt til at smile og tage det hele oppe fra og ned og se det sjove i, at hvis der alligevel indføres lokalt afbrændingsforbud inden den 23. juni, så skal vi også på bålfronten tænke i alternativer på Bakken, Nils-Erik Winther.

Hvad et sådant alternativ kunne være, fortæller direktøren ikke noget om.

Det opfordres til, at man holder sig opdateret på eventuelle ændringer i forhold til sankthansaften på Bakkens sociale medier. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik