Festdag for hundeejere: Nyt hundekort giver overblik over alle muligheder

Uanset, hvad du som hundeejer står og mangler, så kan et nyt interaktivt og brugervenligt hundekort nu hjælpe dig med, hvor du kan finde lige præcis det, du søger.

Gad vide, hvor der ligger en hundeskov? En dyrlæge? En professionel hundelufter?

Alt det og meget meget mere kan du nu som hundeejer nemt finde svar på ved hjælp af et nyt brugervenligt og tilmed gratis hundekort.

Kortet er lavet af Magnus Hinge fra Hellerup Dog Walk, som kalder lanceringen af nye hundekort for en festdag for alle danske hundeejere.

- Til daglig arbejder jeg med en hundehave, som er en pendant til en børnehave bare for hunde. I den forbindelse er jeg vant til at svare på spørgsmål om alt muligt forskelligt fra andre hundeejere, og derfor fik jeg idéen til at samle det hele på et sted, siger Magnus Hinge til TV 2 Lorry.

- Idéen opstod for et år siden om at få samlet alt og gøre det nemt for hundeejere at finde de forskellige ydelser og muligheder. Men det er føst her i løbet af den sidste måneds tid, at jeg har fået startet Hundekortet op.

Kortet findes på hjemmesiden her.

Ifølge Danmarks Statistik holder cirka en halv million danske hustande hund, så der er altså tale om en stor gruppe mennesker, der nu nemt kan finde frem til den nærmeste hundeklipper, hundetræner, eller hundebutik.

- I første omgang er det mig selv, der har udfyldt kortet med alle de ydelser, jeg kender til og har fundet frem til. Men tanken er, at alle danske hundeejere kan byde ind med nye punkter og forbedringer til kortet, og at jeg bare er en slags administrater for det, siger Magnus Hinge.

Kortet viser også - udover de ting, der allerede er blevet nævnt - agility-klubber, hundeadfærdskonsulenter, hundepensioner og hundeartikler, så man som hundeejer med få klik hurtigt og nemt kan finde det nærmeste sted nær det sted, hvor man bor.  

- Jeg har allerede fået flere positive reaktioner fra folk, der synes kortet er en god idé. Den seneste kommentar jeg har fået var fra en, der skrev "fedt initiativ, Magnus" - med en glad smiley efterfølgende, siger Magnus Hinge til TV 2 Lorry.

Mange kender ikke alle regler

Fra 1. april har man som hundeejer ifølge Naturbeskyttelsesloven holde sin hund i snor på strande og andre områder for at tage hensyn til dyrelivet i naturene.

Med det nye hundekort kan man nu med få klik eksempelvis finde ud af, hvor der findes en hundepark i nærheden af ens hjem, hvis man ønsker at lufte sin hund uden snor.

- Det er meget vigtigt at holde sin hund i snor efter den 1. april, fordi vi hundeejere skal tage hensyn til de ynglende fugle rundt omkring på strandene. Vi kan ofte ikke selv se dem, men vores hundes snuder kan nemt finde dem, så det er vigtigt at give fuglene fred til at passe sine unger uden at skulle frygte løse rovdyr som hunde, har familiechef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, tidligere fortalt. 

Og selvom det nye Hundekort kan virke som en lukrativ forretning, så er det ikke formålet for den professionelle hundelufter Magnus Hinge, at der skal tjenes penge på Hundekortet. 

- Kortet fortsætter helt klar med at være gratis. Jeg tjener penge på at lufte hunde, og alt det andet, jeg gør derudover med hensyn til at svare på spørgsmål og tilbyde min viden som service, er noget, jeg gør frivilligt, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik