Ferie: Her skal du passe på kø i weekenden

Starter du sommerferien her i weekenden? Her skal du passe på lange køer.

På fredag starter den første weekend i sommerferien. Det er ensbetydende med, at mange familier bevæger sig ud på de sjællandske veje for at køre sydpå.

Ifølge Vejdirektoratet er det dog et vejnet med forhindringer, der møder de mange solhungrende danskere. Særligt lørdag ser trafikken tung ud.

TV 2 Lorry bringer her en lille guide til den trafikale situation i weekenden. Guiden er baseret på oplysninger fra Vejdirektoratet.

Flaskehals på Køge Bugt Motorvejen

Du skal primært være opmærksom, hvis din ferierute går over Køge Bugt Motorvejen. Her er Vejdirektoratet i gang med en udbygning, der giver trafikale udfordringer - ikke mindst i sommerferiens rejseweekender.

Området er knudepunkt for trafik mellem hovedstadsområdet og landsdelene mod vest og syd, og et meget stort antal rejsende passerer denne kritiske strækning i weekenderne. Så her skal man regne med forlænget rejsetid.

Det vil også være en god idé at køre uden for de mest belastede tidsrum, altså tidligt om morgenen eller om aftenen.

Sneglefart på Vestmotorvejen og spærring af Vallensbækgrenen på Motorring 4

Vestmotorvejen og Motorring 4 bliver ramt af særtransporter og spærring fra torsdag den 25. juni til søndag den 28. juni.

Det betyder sneglefart på Vestmotorvejen i østgående retning i aften- og nattetimerne fra torsdag til søndag. Nærmere bestemt fra klokken 20 til klokken 06 om morgenen.

Særtransporterne betyder også, at Vestmotorvejen bliver spærret i begge retninger i en periode på omkring en halv time cirka ved 22-tiden alle de berørte aftener.

Lukning af Motorring 4, Vallensbækgrenen

Motorring 4, Vallensbækgrenen, lukker i den kommende weekend. Det gælder fra fredag aften kl. 19.00 til mandag morgen kl. 06.00 på strækningen fra Ishøj Stationsvej til og med Vallensbæk Sø i nordgående retning. Lukningen skyldes, at fundamenterne til den nye jernbanebro skal monteres.

Trafikken i retning mod Roskilde, Ballerup og København ledes via omkørselsruter.

Vejdirektoratet har lavet en lille oversigt over den trafikale situation i alle weekender i sommerperioden. Du kan se oversigten her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik