Fem personer sigtet for bedrageri med falske annoncer

Via falske annoncer for biler og ferieboliger har de fem ifølge politiet begået snydt for op mod en million kroner.

Gennem falske annoncer på internettet om biler til salg og ferieboliger til leje har en gruppe på fem rumænske statsborgere haft held med at lokke folk til at indbetale penge på konti – uden efterfølgende at levere bilerne eller nøglerne til ferieboligen.

Det koster dem nu en sigtelse for bedrageri for op mod en million kroner, oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Overvej, om tilbudet er for godt til at være sandt

Yderligere to personer er anholdt i sagen efter ransagninger tirsdag på adresser i Helsingør, Skævinge og Frederiksværk. Under ransagningen har politiet beslaglagt både computere og dokumenter, der skal undersøges nærmere.

Nordsjællands Politi opfordrer alle til at overveje, om indholdet i sådanne annoncer er for godt til at være sandt. Man bør ikke betale med direkte kontooverførsler, men i stedet – om muligt – betale, når varen eller tjenesteydelsen modtages, lyder opfordringen fra ordensmagten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik