Fem partier blev enige om budgettet i Frederikssund

I budgetaftalen i Frederikssund er der både administrative besparelser og et løft til kernevelfærden.

Budgettet for 2018-2021 er faldet på plads i Frederikssund Kommune.

Det blev partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Borgernes Liste og SF, der kunne blive enige om næste års budget.

Socialdemokratiet og Enhedslisten stod udenfor budgetaftalen.

Med budgetaftalen for 2018 skal der spares omkring 10 millioner kroner, og det bliver primært på administrative effektiviseringer. Samtidig lægger partierne bag aftalen vægt på kommunens sunde økonomi, og at det bliver muligt at sænke personskatten.

Det skriver Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere om budgettet her. 

 

Skattesatser for 2018 i Frederikssund Kommune:

Personskat: 25,3 %
Grundskyldspromille: 32,5
Kirkeskat: 0,96 %
Der er ingen dækningsafgift af erhvervsejendomme.

Kilde: Frederikssund Kommune

Frederikssunds borgmester er ærgerlig over, at Socialdemokratiet og Enhedslisten ikke er med i aftalen, men glæder sig over, at der er bred politisk opbakning.

- Kommunens økonomistyring er god, vi har fokus på en effektiv drift, og der er også skabt plads til at løfte kernevelfærd for børn, unge og ældre. Vi fastholder Byrådets vision for idrætsbyen og planerne om et nyt hovedbibliotek på Fiomagrunden med en forudgående borgerinddragelse, og i 2019 anlægger vi endelig en asfalteret cykelsti til Kulhuse, udtaler borgmester John Schmidt Andersen, Venstre, i pressemeddelelsen.

Budgettet skal 2. behandles af Byrådet den 11. oktober. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik