Nye bilbrande fem steder i hovedstadsområdet i nat

Flere biler brændte sent fredag aften og natten til lørdag i hovedstadsområdet. Politiet undersøger brandårsagerne.

Politiet har det seneste halve døgn måtte rykke ud til flere bilbrande i og omkring København. 

Fredag aften ved 22-tiden slukkede Københavns Vestegns Politi brande i to parkerede biler i Herlev og Hvidovre. 

Senere på aftenen kort efter 23.30-tiden modtog Københavns Politi en anmeldelse om en bilbrand på Dannevirkegade på Vesterbro, og godt en times tid senere - kort før klokken 01 - var der ild i en bil på Gransagergade på Nørrebro.

- Ingen af bilerne udbrændte totalt, og politiet har ikke yderligere oplysninger, oplyser vagtchef hos Københavns Politi Lars Westerweel til TV 2 lørdag morgen. 

Ved 02-tiden var den gal i Gentofte, hvor tre biler stod i flammer. 

- Vi var i nat ude ude sammen med brandvæsenet for at slukke bilbrandene. Der var ild i alle tre biler, da vi kom frem, bekræfter Anders Schött, vagtchef hos Nordsjællands Politi. 

Billeder og video fra stedet viser, at bilerne udbrændte totalt. 

- Vi kan ikke forklare, hvad der er årsag til brandene, men vi får nu lavet en brandundersøgelse for at finde ud af de nærmere omstændigheder, understreger Anders Schött. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik