To kommuner mangler en borgmester - her er status lige nu

I fem kommuner i hovedsatdsområdet er alt stadig åbent - her er status i forhandlingerne lige nu

Valgnatten er for længst gået på hæld. I flere kommuner har kandidaterne allerede givet hånd på, hvem der skal indtage borgmesterposterne. Derfor er 29 af de eftertragtede pladser i hovedstadområdet allerede aftalt.

Men hvem, der skal besætte de resterende fem borgmesterstole i regionen er stadig uklart.

Herunder kan du se, hvilke kommuner der stadig mangler en borgmester.

DRAGØR
Partierne ligger nærmest lige i Dragør. Derfor er det stadig uklart, hvem der ender i borgmestersædet. Med fire mandater indtager lokallisten Tværpolitisk Forening pladsen som kommunens største parti. Lige i hælene kommer Venstre, de konservative og socialdemokraterne, der hver har tre mandater, mens Dansk Folkeparti har fået to mandater.

Venstre, Dansk Folkeparti og de konservative har derfor flertal uden om Socialdemokratiet, og de tre partier forhandler i øjeblikket.

HVIDOVRE
I Hvidovre Kommune har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti allerede inden valget givet hånd på at stå sammen.

Med alle stemmer talt op ser det da også ud til, at de to partier akkurat kan mønstre et flertal. Det er dog uvist, om det er den socialdemokratiske borgmester Helle Adelborg, der beholder borgmesterkæden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik