Fem km med statsministeren? Løkke inviterer alle på løbetur

På tirsdag er det muligt at løbe en tur rundt om Lyngby Sø med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Er du typen, der kan løbe og snakke samtidig? Og har du noget, du gerne lige vil lufte med landets statsminister?

Så er det nu, du skal slå til. Lars Løkke Rasmussen inviterer nemlig til åben løbetur på Marienborg på tirsdag. 

Et initiativ, der muligvis hænger sammen med, at danskerne skal til folketingsvalg indenfor en overskuelig fremtid.

Mandagsløbetur og morgenkaffe

Det er ikke noget nyt, at statsministeren er glad for at snøre løbeskoene.

Lars Løkke Rasmussen er kendt for at invitere topledere, lobbyister og meningsdannere med på en godt fem kilometers mandagsløbetur rundt om Lyngby Sø med efterfølgende morgenkaffe i statsministerens embedsbolig på Marienborg.

På tirsdag er det dog helt almindelige danskere, der kan få røde kinder og vind i håret i selskab med statsministeren.

Her kan man jo så passende spørge ham, hvornår valget kommer. Det er der nemlig kun én person, der ved med  sikkerhed, og det er ham.

Sikkert og vist er det dog, at det skal afholdes senest den 17. juni 2019. 

Hvis man har lyst til at løbe en tur med Lars Løkke Ramussen, kræver det, at man tilmelder sig på forhånd og møder omklædt op på Marienborg i Lyngby-Taarbæk Kommune på tirsdag kl. 16.30. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik