Fem biler sat i flammer natten til onsdag

Natten til onsdag blev fem biler sat i flammer i Vallensbæk. Politiet undersøger sagen.

Natten til onsdag måtte Københavns Vestegns Politi rykke ud til en række biler, som var sat i flammer.

Det oplyser vagtchefen til TV 2 Lorry.

Hændelsen skete i Vejlegårdsparken, der ligger i området ved Vallensbæk Strand, hvor tre biler udbrændte, mens to biler yderligere fik brandskader.

- De er tre biler, der er udbrændt, og så er der brandskader på to andre. Vi modtog anmeldelse klokken 00.21, siger vagtchef Morten Steen til TV 2 Lorry.

Både politi og beredskab var til stede, da bilerne brændte.
Både politi og beredskab var til stede, da bilerne brændte.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet undersøger nu, om brandene er påsat.

- Det er svært at sige, om det er noget motorbrand, eller om det er påsat. Vi skal have undersøgt bilerne nærmere. Men parkerede biler plejer ikke at brænde af sig selv, siger vagtchefen.

Han oplyser også, at Københavns Vestegns Politi har været i området med både hundepatruljer og almindelige patruljer for at søge efter spor. Indtil videre er det dog ikke lykkes.

- Branden er formentlig opstået i den ene og har spredt sig til to andre. Og så har to yderligere fået brandskader, siger Morten Steen, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi.

Både politi og beredskab var til stede, da bilerne brændte.
Både politi og beredskab var til stede, da bilerne brændte.
Foto: Presse-fotos.dk
Her ses de udbrændte fra nattens brand i Vallensbæk.
Her ses de udbrændte fra nattens brand i Vallensbæk.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik