Den 21. marts 2013 åbnede Den Blå Planet med en rundvisning for de kongelige. Foto: Keld Navntoft - Scanpix/Ritzau

Fem ting vi har lært efter fem år med Den Blå Planet

Det er i dag fem år siden, at H.M. Dronning Margrethe og Prins Henrik åbnede Den Blå Planet for offentligheden.

Den 21. marts 2013 åbnede vores dronning i blåt og vores prins i gråt Den Blå Planet. 

Forventningerne var høje til det 9.000 kvadratmeter store akvarium, som blandt andet blev kaldt Danmarks nye turistmagnet i flere medier. 

Og en turistmagnet er netop, hvad det er blevet. 

I hvert fald har 3,7 millioner gæster nu lagt vejen forbi de store vandtanke i Kastrup for at opleve de 500 forskellige arter på Den Blå Planet, der kan fejre fem års fødselsdag. 

Læs også Genial undervandsopfindelse pudser Den Blå Planets ruder indefra

På de fem år, som er gået, er der allerede sket en del mindeværdige begivenheder.

Der er afholdt modeshow og havfrue-dyk. Der er født rokker og havslanger. Hentet zebra-hajer og så har man afværget en større vandskade hos de pilfingrede havoddere, der gerne fjerner tætningsfuger og lister i deres bassin. 

Her er fem ting vi har lært efter fem år med Den Blå Planet:

Blæksprutter får gerne 1.000 unger

Det var en overraskelse, da der pludselig en dag var æg hos sepiablæksprutterne - og i slutningen af 2017 så 1.000 nyklækkede sprutteunger dagens lys. De ligner mest af alt små flyvende rumvæsner, når de svæver rundt i deres akvarie, og måske netop derfor blev videoen af de små sprutter taget rigtig godt imod på de sociale medier.

Hammerhajer står aldrig stille

De dyr, der har mest grund til at fejre den halvrunde dag, er måske Den Blå Planets syv hammerhajer. Mens gæsterne i ro og mag har betragtet rokker, piratfisk og havoddere, har hammerhajerne i den 4,1 millioner liter store Oceantank tilbagelagt, hvad der svarer til mere end 22 ture rundt om jorden. Man skulle tro, de efterhånden var blevet trætte, men hammerhajer står faktisk aldrig stille. Heller ikke, når de sover. Hajerne skal være i konstant bevægelse for at få ilt fra vandet og kunne "trække vejret". De utrættelige dyr svømmer altså gerne over 70 km på ét døgn.

Havoddere er ekstremt sultne

Da havodderne Agnes og Mojoe kom til Den Blå Planet fra Alaska i 2014 var det første gang nogensinde, der kom havoddere til Danmark. Agnes og Mojoe har ikke ligget på den lade side. De har tilsammen nydt 100 tons isterninger og 14 tons mad på deres fire år på Den Blå Planet. Havodderne spiser faktisk en femtedel af alt foderet på Den Blå Planet hver dag.

Zebra-hajer kan trænes

Mange gæster ved ikke, at man faktisk kan træne fisk. Dyrepasserne har de sidste par år intensiveret træningen af hajerne og rokkerne i Oceantanken og haft stor succes med det. I fire millioner liter vand er det svært at styre foderet til det enkelte dyr. Ved at "targettræne" dyrene kan man få en bestemt rokke eller haj, der normalt ligger på bunden, til at komme op til dyrepasseren og fx få vitaminer og medicin.

Flodpigrokke føder gerne i en spand

Et øjeblik, der står lysende klart i hukommelsen hos mange på Den Blå Planet var, da den hvidplettede flodpigrokke gik i fødsel midt under en scanning. Dyrlægen mistænkte, at rokken var gravid og havde taget den op for at ultralydsscanne den. En mistanke, der hurtigt blev bekræftet, da rokken fødte fire unger for rullende kameraer. De plettede pandekager trives, og nogle er siden flyttet videre til andre akvarier.