Fejl hos DONG - er du dig?

'Kære Johan, husk at aflæse måleren'
DONG Energy har netop udsendt tusindvis af påmindelser til
kunder, der endnu ikke har indsendt deres måleraflæsning.
Og det er faktisk rigtig smart: Du skal bare følge linket i
mailen - så får du adgang til dine kundeoplysninger og kan ordne
talgymnastikken i en fart.
Men det gik ikke helt efter bogen for Johan Winbladh fra
Brønshøj:
- Jeg hedder Johan og bor i Brønshøj, men når jeg klikker på
linket, kommer jeg ind på Jens fra Jægerspris og ser hans
kundeoplysninger. Jeg aner ikke, hvem Jens er, men nu ved jeg,
hvor han bor og hvad han bruger i strøm, siger Johan Winbladh
til P4 København
Angst for egne oplysningerJohan kunne altså se, hvad Jens
havde brugt i strøm de seneste fire år - og ændre på hans
måleraflæsning. Det gjorde han selvfølgelig ikke - han har i
stedet klaget til DONG Energy for den sløsede omgang med
kundeoplysninger:
- Jeg er jo angst for, at en anden går ind på mine oplysninger
og tilmelder en anden bolig eller skriver, at jeg har brugt en
millard kwh, siger Johan Winbladh til P4 København
Hos DONG Energy beklager man fejlen, fortæller kundecenterchef
Peter Malta:
- Vi er gået i gang med manuelt at tjekke 2500 kunderne for at
se, at der ikke er forkerte data eller oplysninger. Der er ikke
nogen, der får ekstraregninger på grund af det her, lover Peter
Malta.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik