FDM kritiserer ny plan for Amagerbrogade

I dag præsenterer Københavns Kommune en ny helhedsplan for Amagerbrogade. En plan til 40 millioner kroner, som skal reducere biltrafikken på Amagerbrogade med op til 30 procent

Men planen er ikke gennemtænkt, for busserne kommer til at spærre for al anden trafik, lyder det fra FDM.

- Planen skal tilbage i skuffen, for det virker som et arbejde, der er hastet igennem, og hvor der ikke er en gennemtænkt plan for afvikling af trafikken, siger administrerende direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, til DR P4 København.

Ifølge planen skal den trafikerede gade omlægges, så der bliver mere plads til cyklister og fodgængere, mens bilisterne får mindre plads.

Når bussen holder stille, kan bilerne ikke passere

FDM, som varetager bilisternes interesser, er dog langt fra tilfreds med

udkastet for der er nemlig kun skitseret én vejbane i hver retning af Amagerbrogade. Samtidig vil Københavns Kommune rykke busstoppestederne helt frem til kørebanen, så bussen ikke længere holder ind til siden for at sætte passagerer af og samle nye op.

Det betyder blandt andet, at når 5A holder stille, så er det ikke muligt at passere den for bilisterne, og dermed må folk bag rattet tålmodigt indrette sig efter bussens kørsel.

Og netop denne idé er bilisternes talerør, FDM, alt andet end tilfreds med. Det vil nemlig betyde, at busserne, som kører med fire minutters mellemrum vil skabe en prop på Amagerbrogade i fremtiden, mener foreningen.

Mindre trafik på Amagerbrogade betyder mere trafik andre steder

-Det betyder at man får trafikopstemninger, og at man får mere trængsel i stedet for at afvikle trafikken hurtigere, siger Thomas Møller Thomsen, til P4 København.

Og skulle det lykkes at reducere trafikken på Amagerbrogade vil det skabe problemer andre steder, mener direktøren for FDM,

- Hvis man får mindre trafik på Amagerbrogade vil det betyde, at man får mere trængsel på de andre indfaldsveje. Planen er ikke tænkt igennem, lyder det fra Thomas Møller Thomsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik