FCR kan spille aftenkampe til foråret

Når forårets kampe i 1. division indledes, kan FC Roskilde for første gang se frem til at afvikle hjemmekampe om aftenen.

Kulturudvalget har nemlig i enighed
besluttet at anbefale en tillægsbevilling på fire millioner
kroner, hvoraf størstedelen skal bruges på at forsyne Roskilde
Idrætspark med et lysanlæg, der lever op til de krav, der
stilles til kampe i 1. division.Når tillægsbevillingen har fået
grønt lys i byrådet, sendes opgaven i udbud, og forventningen
er, at lysanlægget kan være etableret inden årets
udgang.Lysanlægget vil kunne levere en lysstyrke på 500 lux og
vil senere kunne opgraderes til 1000 lux, som er kravet, hvis FC
Roskilde skulle rykke op i superligaen.Foruden lysanlægget
bliver der også penge til en ny resultattavle og ur, lydanlæg
samt nye spillerbokse, der er dobbelt så store som de
eksisterende, der heller ikke lever op til standarden i 1.
division.Med bevillingen er der udsigt til, at FC Roskilde kan
leve op til en lang række af de krav, som DBU hidtil har givet
dispensation for, men ikke alle. Tilskuerfaciliteterne er
fortsat for ringe, idet DBU kræver, at der skal være plads til
4000 på stadion, hvoraf 1000 skal kunne sidde ned. Idrætsparken
har plads til 3000 og har 512 siddepladser, men på baggrund af
de aktuelle tilskuertal anses det for sandsynligt, at FC
Roskilde vil kunne få forlænget dispensationen på dette punkt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik