FCK-træner håber på Brøndby-overlevelse

Ariël Jacobs mener, at økonomisk trængte Brøndby har fortjent at være med i Superligaen.

FC Københavns træner, Ariël Jacobs, håber meget på, at klubbens hovedkonkurrent gennem mange år, Brøndby, undgår en konkurs.

- Med hele mit fodboldhjerte håber jeg, at Brøndby overlever. Hvis jeg kun skal kigge på situationen gennem logikkens briller, ser det vanskeligt ud for Brøndby, men tager jeg følelserne med ind over, er jeg nødt til at håbe på en redning, siger belgieren til Ekstra Bladet.

- Det er ganske enkelt en klub, der fortjener at være i Superligaen, siger Ariël Jacobs.

Brøndby har meldt ud, at klubben har brug for at finde 60 millioner kroner i denne måned for at køre videre.

Selv hvis det sker, er det ingen garanti for, at klubben spiller i Superligaen i næste sæson.

Brøndby er lige nu på 10.-pladsen og ligger kun over nedrykningsstregen, fordi klubben har en bedre målscore end Sønderjyske og Silkeborg.

Brøndby var senest en alvorlig konkurrent for FCK i 2009, men dengang måtte Brøndby nøjes med en tredjeplads i Superligaen efter nederlag i de tre sidste kampe i sæsonen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik