Foto: TV 2 Lorry

FCK melder udsolgt til Juventus-kamp

Der kan ikke købes flere billetter til aftenens Champions League-kamp mellem FC København og Juventus i Parken.

De italienske mestre fra Juventus er et godt trækplaster.

FC København melder udsolgt til aftenens Champions League-gruppekamp i Parken.

- Der er nu ikke flere billetter til aftenens kamp i Parken mod Juventus i Uefa Champions League, og FC København kan derfor melde udsolgt forud for gruppespillets første kamp, der sparkes i gang klokken 20.45.

- Ikke afhentede billetter sælges dog fra klokken 18.45 i Billetlugens billetskure ved Parken, skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Ifølge FCK's hjemmeside er der 38.065 sidepladser i Parken.