F*CK, hvad skal jeg i mit sabbatår?

Sommerferien er slut, og for nogle nogle er sabbatåret lige begyndt. Men hvad skal man egentlig bruge sin dyrebare tid på?

Skal du bruge din tid på at forhøje dine chancer for at komme ind på en videregående uddannelse? Eller skal du ud og have en på opleveren? Der er så mange muligheder, at det kan være svært at finde ud af, hvad man skal lave. 

Vi har derfor spurgt nogle forældre og venner om, hvad de har brugt deres sabbatår på.

Sofie Colliander Larsen
Sofie Colliander Larsen
Foto: Privatfoto

Navn: Sofie Colliander Larsen

Alder: 20

Hvad brugte du dit sabbatår på og hvorfor?:

- Jeg arbejdede i Føtex og var på EF sprogrejse til Paris. Efter det var jeg værnepligtig på Varde Kaserne. Jeg gjorde det, fordi jeg var blevet skoletræt og bare havde brug for at der skulle ske noget nyt. 

Har du nogle anbefalinger til unge om, hvad man kan bruge sabbatåret på? Noget du har fortrudt, eller ville ønske du havde gjort?

- Kan klart anbefale at komme ud og rejse og prøve at stå på egne ben. Værnepligtig har jeg bestemt ikke fortrudt, og jeg mener, at det er noget, alle burde prøve kræfter med. Jeg ville dog ønske, jeg selv havde haft tid til at være skiguide eller lignende i en skisæson. 

Dorthe Jacobsen
Dorthe Jacobsen
Foto: Privatfoto

Navn: Dorthe Jacobsen

Alder: 55

Hvad brugte du dit sabbatår på og hvorfor?:

- Jeg havde et fritidsarbejde på et diskotek som discjockey, og så brugte jeg tiden på at hygge mig.

Har du nogle anbefalinger til unge om, hvad man kan bruge sabbatåret på? Noget du har fortrudt, eller ville ønske du havde gjort?

- Jeg ville ønske, jeg havde taget rygsækken og rejst ud i verden og set andre kulturer. f.eks til Japan. 

Stine Johansen
Stine Johansen
Foto: Privatfoto

Navn: Stine Johansen

Alder: 60

Hvad brugte du dit sabbatår på og hvorfor?: 

- Jeg brugte et år på at arbejde som husassistent. Derefter tog jeg på højskole, som var super godt. Startede med fem måneder - endte med at tage tre måneder mere. Har også rejst som frivillig til en kibbutz i Israel. 

Hvorfor var det fedt?:

- Jeg mødte andre unge, af alle slags og i alle aldre. 

Har du nogle anbefalinger til unge om, hvad man kan bruge sabbatåret på? Noget du har fortrudt, eller ville ønske du havde gjort?: 

- Jeg vil virkelig anbefale, at man rejser ud med en gruppe. Man får mange oplevelser, og man kan finde masser af ungdomsrejser at tilmelde sig.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik