FCK forfremmer Solbakken i den sportslige ledelse

FC København-træner Ståle Solbakken får endnu mere ansvar og sidestilles med sportsdirektør Carsten V. Jensen.

FC København er klar med en ny strategi og handlingsplan for de kommende tre år, som skal få klubben til at kunne leve op til to målsætninger - en på det sportslige område og en for stadion.

I handlingsplanen, som er lanceret over de seneste to dage, er der investeringer i fodboldholdet og investeringer i Parken som stadion.

Men der sker nu også en styrkelse af den sportslige ledelse i klubben via en organisationsændring, hvor cheftræner Ståle Solbakken forfremmes og sidestilles med sportsdirektør Carsten V. Jensen.

- Den sportslige ledelse vil bestå af sportsdirektør Carsten V. Jensen og cheftræner Ståle Solbakken som sidestillede. Ligesom direktionen rykker tættere på den sportslige ledelse, skriver klubben på sin hjemmeside.

Solbakken og Jensen skal levere udviklingen

- Det er fordi, at omstændighederne byder det. Vi har fået en rigtig stærk cheftræner ind, som har stor ansvarlighed i hverdagen og kommer ind med kæmpe engagement i forhold til at udvikle klubben.

- Den udvikling skal Ståle levere sammen med CV, og derfor giver det mening at sidestille dem, siger Hørsholt til klubbens hjemmeside.

Solbakken skal fremover referere direkte til Hørsholt, som også kommer tættere på den sportslige ledelse. Det er ikke en degradering af Carsten V. Jensen, understreger Hørsholt.

Job som udviklingschef ledigt

- Intet kan være mere forkert. Det er et spørgsmål om at opgradere den sportslige ledelse, sådan så vi er i stand til at løse endnu flere udfordringer i fremtiden, end vi har i dag.

- Vi er kommet langt i den sportslige udvikling, men vi skulle gerne nå endnu længere. Så i princippet er det "back to basic", hvis du spørger mig, siger Hørsholt.

Der skal derudover ansættes en udviklingschef, der skal være med til at styrke evalueringen og analysen af alt det, FCK foretager sig inden for scouting, rekruttering og FCK's talentskole School of Excellence.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik